har jeg skedesvamp ?

brevkassespørgsmål

har jeg skedesvamp ?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 14 år 2 måneder siden

hej. .jeg har længe gået og været i tvivl om jeg har skedesvamp. jeg har udflåd som er lidt tykt noglegange. det klør og især når jeg skal sove.. det sviger/gør lidt ondt når jeg røre. -jeg vil gerne gå til lægen og få tjekket det men da jeg ikke vil sige det til min mor må jeg selv klare det. så jeg kunne godt tænke mig at få af vide hvordan jeg lige skal gøre og hvad lægen har tænk sig at gøre og sådan når det er ? på forhånd tak.

Svar: 

Hejsa!

Jeg syntes det er godt, at du gerne vil gå til læge og få det undersøgt, men jeg kan også godt forstå at du gerne vil vide hvilke undersøgelse lægen har tænkt sig at lave.

Tykt, hvidt og “grumset” udflåd er tegn på skedesvamp. Ofte vil man også opleve kløen og svien i og omkring skeden. Så jeg synets det er godt du gerne vil gå til lægen for at få det undersøgt om det er skedesvamp du har.

Ofte kan lægen stille diagnosen ud fra de symptomer som du har fortalt til mig. Hvis lægen ikke er sikker, så kan det være du skal have lavet en gynækologisk undersøgelse.

Ved en gynækologisk undersøgelse kommer man op og ligge på en briks, så lægen kan se dit underliv. De tager en lille prøve af udflådet med en spartel eller en vatpind. Undersoegelsen går ikke ondt og er meget hurtig overstået. Lægerne laver gynækologiske undersøgelser rigtig mange gange på en dag. Behandlingen består ofte I en crème som man skal smøre på området.

Du skal vide at næsten alle kvinder på et eller andet tidspunkt I deres liv prøver at få skedesvamp – det er ikke altid noget man selv kan gøre for. Derfor kunne det også være at din mor har prøvet at have skedesvamp, og derfor gerne vil hjælpe dig med at komme af med det igen (hvis du altså har skedesvamp, det kan kun lægen sige) Derfor syntes jeg også godt at du kan fortælle din læge det som du har foralt mig, for jeg tror på at hun vil det bedste for dig

Venlig Hilsen
Iben
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program