halsbetændelse, p-piller og udebleven mens

brevkassespørgsmål

halsbetændelse, p-piller og udebleven mens

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 14 år 6 måneder siden

Hej Brevkasse :) Tak på forhånd at i gider at svare på mit spørgsmål. Jeg har stadig ikke fået min mens i min pillefri periode. Jeg tager min p-pille hverdag på samme tid - når jeg har sex med min faste partner lader jeg ham aldrig "komme" i mig. Derfor vil jeg mene at jeg næsten kan udelukke graviditet, da risikoen for at blive gravid af presæd er meget lav. Jeg har haft halsbetændelse (skal lige tilføje at jeg ikke er på penicilin) og feber allerede fra første dag i min pillefri periode, og derfor ville jeg spørge om det er muligt at årsagen til at min menses udebliver er pga sygdom? Jeg stødte nemlig på det men der stod ikke rigtig noget om det ... MvH Den halsbetændte pige

Svar: 

Tak for dit spørgsmål.

Det lyder jo til at du har mere end almindeligt godt styr på, hvordan man undgår at blive gravid, og du har ret  - risikoen for at du er blevet gravid er meget lille. Ikke desto mindre er den der, så hvis du på noget niveau er i tvivl, er det bedste og enkleste simpelthen at få taget en graviditetstest og få tanken ud af hovedet.

Jeg har aldrig før hørt om, at halsbetændelser (eller infektioner i det hele taget) skulle kunne påvirke menstruations cyklus. Jeg kan godt forstå du tænker det, men hormon cyklussen som styrer menstruationen fungerer helt uafhængigt af immunforsvaret. Særligt din, da den jo er styret af p-piller.

Pillerne stopper æg-løsningen og når man bløder er det det man kalder en tilbagetrækningsblødning; altså et resultat af, at man ikke længere påvirker slimhinden i livmoderen med p-pillerne.

Nogle gange kan menstruationer udeblive hvis man er stresset eller hvis man er meget tynd eller har noget galt med æggestokkene, men det vil typisk være hos kvinder der har en hormonel cyklus, altså  uden p-piller.

Så jeg tror jeg overordnet for en sikkerhedsskyld vil råde dig til at tage den test. Hvis den ikke er positiv så kan du jo slappe lidt mere af. Og så skal du bare være tålmodig.

Håber dette kunne hjælpe dig.

Mange hilsener, Susanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program