Gynækologisk undersøgelse

brevkassespørgsmål

Gynækologisk undersøgelse

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 11 måneder siden

Hej Cyberhus!

Jeg har for nyligt haft sex med min kæreste for første gang. Jeg læste på Vi unges hjemmeside, at det er meget meget vigtigt, at man får en gynækoligisk undersøgelse efter sin første gang. Er det rigtigt, for jeg ved ikke, hvordan man bestiller tid osv. uden min mor får noget at vide (det skal hun ikke)? Jeg vil i det hele taget helst slippe for at få en gynækologisk undersøgelse.

Hilsen livssnyderen 

Svar: 

Kære livsnyder.

Det er en skrøne at man SKAL have lavet en gynækologisk undersøgelse når man bliver seksuelt aktiv. Så længe du ikke har symptomer på sygdom (f.eks. svie eller smerter, blødning efter sex eller hvidligt og ildelugtende udflåd) er det ikke nødvendigt.

Det du skal vide er, at hvis du kan have været udsat for smitte med chlamydia, så er det en rigtig god ide at blive undersøgt, og denne undersøgelse indebærer en gynækologisk udersøgelse. Kvinder har ofte ingen symptomer på chlamydia, men hvis din kæreste får symptomer (oftest svie og smerter ved vandladning) så skal I begge undersøges. Hvis du skal undersøges, så ringer du bare til din læge (nummeret står på dit gule sygesikringsbevis) og bestiller en tid til gynækologisk undersøgelse. Din læge har 100 % tavshedspligt og må altså heller ikke fortælle dine forældre om hvad I har snakket om hvis du ikke ønsker det.

Jeg håber at dette var svar på dit spørgsmål, og du er meget velkommen til at stille uddybende spørgsmål hvis der er noget du er i tvivl om.

Venlig hilsen Simon.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program