gravid

brevkassespørgsmål

gravid

brevkassespørgsmål af
Anonym
10 år
Oprettet 14 år 1 uge siden

hej. en pupular pige fra klassen kom hen til mig og sagde er du syg eller gravid og jeg tænkte på hvad gravid er? andet spørgsmål: jeg bløder ud af tissekonen kan du fortælle hvad det er?

Svar: 

Hej.

Jeg synes det er rigtig godt du spørger om de her ting og vil have forklaret lidt om graviditet, blødning og hvad det hele betyder. Jeg skal hjælpe dig så godt jeg kan.

Jeg kan starte med at fortælle dig, at du ikke er gravid og at grunden til at du bløder ud af tissekonen er, at du sikkert har fået din første menstruation. Og tillykke med det :) Det er helt normalt og slet ikke farligt. Det noget som alle piger og kvinder får en gang om måneden og det begynder cirka når man er mellem 10 og 14 år.

Når du får menstruation, så kan du få nogle bind af din mor og far som du skal lægge inden i dine trusser. De suger blodet op, så det ikke kommer på dine bukser. Når man starter med sin menstruation, så er det smart at sige det til ens mor, fordi hun har det også hver måned og kan forklare dig hvorfor det kommer og kan hjælpe dig med at købe de bind der passer til dig. Så prøv at fortælle det til din mor.

Jeg vil lige prøve at forklare lidt om menstruation og hvorfor piger får menstruation. Det kan være lidt svært at forstå, men når du så snakker med din mor, så kan i prøve at snakke lidt mere om det.

Når man kommer i puberteten forbereder den kvindelige krop sig på, at være i stand til at kunne føde et barn. Menstruation er en afgørende ting for at få et barn, og den månedlige blødning kvinder får hedder altså menstruation. Det foregår på den måde, at kvinden/pigen begynder at lave kvindelige kønshormoner. De kvindelige kønshormoner gør, at man får hår på tissekonen og under armene. At brysterne begynder at vokse og man får kvindelige former (bredere hofter feks.). Hormonerne gør også, at der i kvindens underliv modnes bitte små æg, som hvis det møder en sædcelle kan blive til et barn. Hver måned modnes æg, og hvis de ikke bliver befrugtet forsvinder de ud af kroppen sammen med blodet der kommer ved menstruationen.

Alt det her med menstruation gør at du kan blive gravid når du bliver voksen. Inden i en dreng er der sædceller og når en sædcelle og et æg mødes, så kan det blive til et barn.

For at det kan ske, så skal man have sex med en kæreste og det er den måde som din mor og far har fået dig dengang. Det vil sige, at gravid betyder at der vokser et lille barn inden i maven.

Alt det her med sex er først noget der sker når du er blevet meget ældre, så det er der lang tid til. Hvis du har lyst til vide mere om alt det her med menstruation, æg og graviditet, så prøv at spørge din mor eller far om det. Du kan også snakke med sundhedsplejersken på din skole eller din klasselærer.

Kan du have en dejlig jul.

Hilsen Lea

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program