gravid

brevkassespørgsmål

gravid

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 14 år 11 måneder siden

hej med jer hvorfor gør det så ondt når man skal føde hvor langt tid kan en fødsel tage

Svar: 

Hej med dig

Rigtig mange piger går og tænker på hvordan det er at føde og måske er de en smule bange for det. Derfor er det rigtig godt du skriver til mig.

Når et barn fødes skal det ud gennem skedeåbningen. Barnets hoved er omkring 36 cm. I omkreds og det betyder at skedeåbningen skal udvide sig meget, det er det man kalder udvidelsesperioden. Det sker af sig selv lige før man får presseveer.

Alligevel bliver skedeåbningen presset til det yderste og derfor gør det ondt. Det er meget forskelligt hvor ondt kvinder synes det gør, men mange mener at glæden ved at føde, er større end smerten.

Veerne føles som meget kraftige mavekramper der trækker nedad, det gør også ondt. Presseveerne (det er dem der kommer helt til sidst når man skal føde) føles mest som om man skal meget kraftigt på toilettet og lave stort. Det er meget svært ikke at presse med, selv om det gør lidt ondt.

En fødsels længde er meget forskelligt fra kvinde til kvinde. Normalt tager det længst tid for det første barn og så halvt så lang tid for nummer 2. Fra den første ve til man har født sit første barn, kan der godt gå 24 timer.

Det er kun under veerne det gør ondt at være i fødsel, og ikke imellem dem. Så tager det 24 timer første gang er der masser af tid til at gå i bad, læse blade og spille spil.

Du skal huske på at det er en naturlig ting at føde børn, kvinder har gjort det i 1000 af år. Så der er intet at frygte. Og så snart fødslen er overstået, er smerterne væk. Det er en helt naturlig proces for kroppen.

med venlig hilsen

Anette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program