Gravid?

brevkassespørgsmål

Gravid?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 år 3 måneder siden

Hej cyberhus.

Igår, fredag, havde jeg sex med min kæreste, uden beskyttelse og han kom oppe i mig. Men jeg er dog på p-piller. Mit problem/spørgsmål ligger i at jeg stoppede med p-pillerne i onsdags og venter min menstraution imorgen, søndag. Fordi jeg så ikke har taget p-piller siden onsdag kan jeg så være blevet gravid igår?

Vh. den urolige pige.

Svar: 

Kære urolige.

Som udgangspunkt, kan man ikke blive gravid, så længe man tager p-pillerne rigtigt. Dvs. 3 uger med piller og 1 uge uden, hvor man så har sin menstruation. Hormonerne i p-piller gør, at du slet ikke får ægløsning. Dvs. at dine æggestokke ikke frigiver et æg, så længe du tager p-pillerne rigtigt. Og når der ikke er noget æg, kan man ikke blive gravid. P-piller er 99,8% sikre, men selvfølgelig kun, hvis man tager dem rigtigt. Jeg mener derfor, at du kan tage den med ro.

Hvis din menstruation ikke kommer som planlagt, vil jeg anbefale dig, at tage en graviditetstest. Grunden til at p-piller "kun" er 99,8% sikre er, at der i ganske få tilfælde alligevel bliver frigivet et æg, som så kan blive befrugtet. Men som sagt, den risiko er meget lille hvis man tager p-pillerne rigtigt.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og jeg håber, at du allerede har fået din menstruation, så du ikke skal bekymre dig mere:-)

Hilsen Lea

Leas billede
Lea fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program