Hej brevkasse. Var der en psykiater der kunne svare på dette vil jeg betyde meget for mig da dette omhandler psykisk sygdom. Jeg er en pige på 15 år og som i sikkert kan fornemme er jeg psykisk syg. Jeg kæmper for tiden og jeg synes det er svært.. Jeg blev udskrevet for snart to uger siden efter jeg har været indlagt, hvor jeg var tvangsindlagt efter selvmordsforsøg. Jeg har mange negative, selvdestruktive og selvmordstanker som jeg prøver at holde afstand til, hvilket jeg ikke føler hjælper helt. Jeg føler ikke glæde ved noget rigtigt mere, og jeg føler mig tom og jeg tror efterhånden ikke længere jeg kan føle glæde. Jeg har svært ved at overskue ting, og det der før har været en stor del af mit liv har jeg ikke overskud til, og jeg føler ikke jeg slår til osv og er generelt en del plaget af min depression. Jeg skal måske prøve Fluoxetin, forslog min psykiater, har før fået Sertralin (også mod depression) og nu får jeg også Seroquel, da jeg har psykotiske symptomer, hvor jeg til tider hører stemmer og jeg får Circadin, da jeg har problemer med at falde i søvn og har været indlagt på psykiatrisk flere gange, og har været tvangsindlagt og været udefor en del tvang som til tider stadig kan påvirke mig så mit liv kører bare derud af helt uden problemer (ironi kan forekomme) 

Jeg har mange selvmordstanker og dårlige tanker. Jeg har planlagt mit selvmordsforsøg igen hvor jeg vil forsøge igen at hoppe ud foran et tog. Jeg har forsøgt selvmord flere gange, og ofte blevet stoppet. De sidste gange er jeg blevet hentet med ambulance og/eller politi og blevet kørt på psykiatrisk akutmodtagelse og derefter indlagt mod min vilje.. Jeg håber inderligt at de holder sig langt væk denne gang og jeg dør på stedet. Jeg ønsker ikke at blive indlagt igen, da jeg ikke kan holde til mere tvang og de "konsekvenser" der følger med. Må bare håbe det lykkedes denne gang selvom det er gået galt mange gange før. Jeg synes det er svært at aflede og iaggtage mine negative tanker, som min psykiater udtrykker det istedet for det påvirker mig. Problemet er bare at mine tanker er insisterende og tilbagevendende og mine selvmordstanker efterhånden er kroniske føler jeg. Jeg kan ikke finde ud af at aflede, føler jeg og det gør det nærmest bare værre også fordi jeg føler jeg burde tage mig sammen, føler skyld osv og føler nærmest kun de kan forsvinde hvis jeg tager livet af mig selv. De dårlige tanker tapper stortset alle mine kræfter og det er hårdt. Jeg er bange for jeg skal være syg hele mit liv! Jeg har flere diagnoser men jeg ved ikke om jeg kan holde til at være syg for længe. Jeg skjuler mine sårbarheder, men jeg ved at facaden eskalerer og det ikke ender godt. Jeg vil ikke være syg i flere år i fremtiden, og flere år end hvad jeg har været for det kan jeg ikke. Frygter også lidt jeg en dag bliver rask og evt. vil få et tilbagefald ergo er jeg bare bange for psykisk sygdom, vil ødelægge mit liv fremover og jeg vil bare gerne dø nu..