Forstyrrelser ?

brevkassespørgsmål

Forstyrrelser ?

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 15 år 2 måneder siden

Hej ;) Jeg har nogle forskellige problemer.

1) Jeg ved ikke om jeg har en spiseforstyrrelse? Jeg er ret lille og tynd og har altid været det, fordi jeg ikke spiser så meget. Jeg er 130 cm og vejer 22 kg.Hvor høj skal man være og hvor meget skal man veje når man er 11 år?

Da jeg var lille var jeg indlagt 3 gange fordi jeg havde tabt mig. Første gang da jeg var 5 mdr. Anden gang da jeg var 10 mdr. der kom jeg på et behandlingshjem sammen med min mor bagefter i et halvt år. Tredje gang var da jeg var 2 år der kom jeg i familiepleje bagefter i to mdr. Min mor siger at det var fordi at jeg ikke ville spise. Men kan man have en spiseforstyrrelse når man er så lille?

Jeg kan ikke spise noget om morgnen og jeg har ikke mad med i skole og får ikke penge med til mad. Jeg ville gerne have mad med men vi har ikke rigtig noget man kan lave madpakker af. Når jeg kommer hjem er jeg MEGET sulten og spiser 2 portioner jordbærjugurt (nogengange 3). Så er jeg ikke så sulten om aftenen og spiser kun lidt der. Også fordi jeg ikke så godt kan li' det vi får (som regel pizza, grilkylling og pomfritter eller MC Donnals mad) Min mor og far gider ikke at lave mad selv så de køber altid farst food. Så har jeg en spiseforstyrrelse?

2) Skolen har sendt mig til en psykolog som har lavet nogne tests. Hun har skrevet til kommunen og der har været nogen fra kommunen hjemme hos os og de har besluttet at jeg ikke skal bo hjemme men enten på en institution eller i en plejefamilie. Nu skal der så bare være nogne møder og sådan for at finde ud af hvor jeg skal hen og de skal prøve at få min mor til at gå med til det for ellers bliver det en tvangsfjærnelse og det er vist for dyrt for kommunen. Men altså hende psykologen hun gav mig nogle sygdomme som jeg har: Let depresjon, generaliseret angst og en tilknytningsforstyrrelse. Jeg ved godt hvad depresjon og angst er men ikke hvad en tilknytningsforstyrrelse er? Vil du ikke skrive hvad det er? For jeg skal ikke snakke med psykologen mere så jeg kan ikke spørge hende.

Hilsen L.

Svar: 

Hej L!

Ud fra det du skriver, så lyder det som om at du har rigtig mange ting at tænke på lige nu, og jeg vil prøve at hjælpe dig med dine spørgsmål så meget som jeg kan :-)

Du skriver at du vejer 22 kg og det er for lidt. I din alder udvikler kroppen sig meget, og det betyder også at den har brug for meget energi. Jeg synes det er godt at kommunen vil hjælpe dig, fordi det er vigtigt at du får sund mad, specielt en rigtig god morgenmad.

1. Det er svært at sige hviken vægt og højde man skal have når man er 11 år, da det er forskelligt hvor hurtigt man udvikler sig. Det der er vigtigt er, at din krop får den mad den har brug for, så den kan vokse. Ud fra det du skriver, så får du ikke den mad du har brug og derfor er det vigtigt at du får hjælp til at få mere sund mad.

2. Der er nogle som er spinkelt bygget, men det betyder ikke at man har en spiseforstyrrelse. Om du har en spiseforstyrrelse kan jeg ikke svare på, fordi grunden til at du vejer så lidt kan også være fordi du ikke får nok at spise. Det at du ikke kan lide junkfood, betyder heller ikke at du har en spiseforstryrrelse.

3. Tilknytningsforstyrrelse betyder, at man har svært ved at knytte sig til andre mennesker. Det kan for eksempel være at man har svært ved at lege med børn på ens egen alder.

Helt præcist hvad din psykolg mente, ved jeg ikke. Derfor synes jeg, at du skal spørge den person fra kommunen du snakker med næste gang. Måske kan den person se hvad din psykolog har skrevet og hvad din psykolog mente med det.

Jeg synes du skal prøve at logge på chatrådgivningen her i Cyberhus i dag. Den har åbent man-tors fra 15-19. Her kan du chatte med en anonym voksen, som vil lytte til hvad du har at sige, ligesom psykologen gjorde. Måske kunne det være rart for dig.

Venlig Hilsen
Iben
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program