Forskelligt

brevkassespørgsmål

Forskelligt

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 10 måneder siden

Hej! Jeg har en række forskellige spørgsmål, som jeg virkelig håber du vil/kan hjælpe mig med :-) 1: Jeg er på computeren hver dag (det er forskelligt hvor lang tid - kommer an på om jeg skal noget mere vigtigt på dagen. - ca. 2-3 timer). Her for det sidste har jeg lagt mærke til at mit syn er blevet meget dårligere. Jeg har IKKE lyst til at gå med briller - ikke en gang kontaktlinser. For cirka et år siden fik jeg en gratis syntest, hvor jeg fik afvide atder ikke var noget at bekymre sig om. Der var lidt i venstre øje, men slet ikke noget jeg skal bekymre mig for. Jeg har også lagt mærke til at når jeg ser fjernsyn, sidder jeg ret tæt på fjernsynet - men det er faktisk sådan at vores stue er indrettet. Altså der ligger en stor og lang sofa bagerst (ligger vandret), og så er der en lidt mindre en (lodret). Den ligger ret tæt på selve fjernsynet. Jeg sidder tit på den lodrette - hvilket jeg næsten altid gør. Og her for det sidste har jeg bemærket at nårjeg vil læse underteksterne i tv-serierne bliver de lidt sløret. Kan sagtens læse det når jeg sidder på min faste plads i stuen - men når jeg nogle gange vælger at sidde længere væk fra TVet, bliver teksten sådan lidt sløret i det. Kan ikke læse det hvis der står noget med meget lille skrift. Er der ikke noget jeg kan gøre? Jeg vil gerne have endnu en syntest, men jeg har virkelig ikke lyst til at gå med briller eller noget. Hvis jeg blev anbefalet for det, så ville jeg i hvert fald vælge kontaktlinser.. Kan jeg ikke gøre noget så mit syn måske bliver som før? - Det skal lige siges at jeg dyrker sport 2 gange om ugen. 2: Som de fleste andre teenagepiger gør, hader jeg min krop! Jeg prøver altid at elske den ved at bruge 1 minut foran spejlet. Står bare op mens jeg kigger op og ned af min krop. Det er faktisk ikke så meget selve formen - den er fin. Jeg har en meget stor hårvækst på kroppen. Maven, armene, over læben - har endda lidt på brystet! Føj.. Nogle gange får jeg nogle dårlige bemærkninger i skolen - det gør virkelig ondt indeni.. Altså, det her bliver du nødt til at tro på. Det er ikke normalt. Jeg har virkelig virkelig meget! Mit spørgsmål lyder på: Hvordan kan det være at man kan få så mange mandehormoner som pige? Min veninde har slet ikke noget. Hendes arme er helt hårfrit - hvis man kigger tæt på, kan man måske lige skimte et par små, kort, lyse hår. Snyd! 3: Jeg har virkelig problemer med min hud! På ansigtet. Har mange, mange hudorme på næsen. Og de kommer hele tiden! Det aller værste er: Før i tiden, da jeg var 13, gik jeg med intet make-up. Jeg var overbevist om at jeg ikke skulle gå med det intil jeg fyldte 16, mindst. Min pande var bumsefri - hade stadig hudorme, men de irriterede mig ikke dengang - hvilket de gør nu! Nå, men en dag i juleferien kigge jeg på mig selv i spejlet. Jeg fandt en "bule" som jeg åbenbart troede var en bums - det var det ikke. Jeg prøvede at presse den ud, men der kom intet. Tror slet ikke at det var en bums. Efter to dage, cirka, begyndte der at komme rigtige bumser på panden. For første gang. Lige siden dengang har jeg haft det dårligt med at gå udenfor - uden foundation (det er det eneste jeg går med lige pt. og putter det kun lidt på - på panden). Jeg har fået år på panden efter at have presset meget hårdt. Hvis ikke jeg har foundation på, er min pande fyldt med lyse, røde ar. De er helt flade, men det er ar. Min far fortalte mig engang at ar ikke kan forsvinde. Det håber jeg virkelig ikke. Har du ikke nogle gode ideer til hvad jeg skal gøre? Tør ikke engang at gå ud - uden foundation. Det er blevet en vane! Sådan var jeg slet ikke før. Jeg ville forblive naturlig! - Det skal lige siges at jeg har brugt lidt Basiron (creme) engang - hvilket er beregnet til 15 årige! Er det farligt? Har også andre produkter til bumer - men bruger dem ikke så meget mere.. 4: Når jeg har en almindelig bluse eller t-shirt på i klassen, sveder jeg bare lige pludselig. Har ikke løbt eller noget, sidder abre i timen og lytter.Der kommer bare en stor plet sved! Har lagt mærke til at min veninde også sveder, da hun selv havde en sort, stram bluse på. Selv om jeg bruger deo og spray, virker det overhovedet ikke. Har endda brugt tre forskellige slags. Jeg har set piger der kan have en top indeni deres cardigan. De sveder overhovedet ikke. Hvorfor ikke? Hvad kan jeg gøre? Jeg vil ikke svede midt i en time. - Det skal også lige siges at jeg føler mig meget utryg i klassen. Kan faktisk ikke lide at gå med t shirt mere. Er bange for at drengene skal irritere mig med noget. Evt. hår på armene.. Kan det have noget at gøre med det? Altså at jeg er sådan lidt bange? Nu tør jeg heller ikke at gå med bluse. - Mine bryster er vokset meget her for tiden. Hurtigt. Er bange for at drengene kigger for meget i timen. Kunne det været noget med det at gøre? 5: Nu hvor vi snakker om hvor hurtigt mine bryster er vokset, og ar jeg ikke ønsker at vise dem - hvilket jeg ikke forstår hvorfor. Er vidst lidt genert.. Tror også at det er fordi at mange (familie, venner) har sagt at de er vokset og er store osv., at jeg ikke kan lide det. Men derfor går jeg faktisk med lidt for små Bh-er så mine bryster ikke skal se store ud. Problemet er bare at det gør lidt ondt at have dem på i flere timer. Skifter ofte en behageligere en senere på dagen. Min mor har for nylig smidt de små ud. Hun gider ikke have at jeg går med dem, så er lidt bange for at gå med dem der passer min størrelse (tror at min rigtige størrelse går til en B-C skål. Brugte A før - hvilket ikke er min størrelse længere). Nå men her til spørgsmålet. Jeg har bemærketl små, lyserøde streger på mine bryster. Ligner faktisk lidt strækmærker. Jeg er lidt bange og sur over det. Det er da grimt med sådan nogle små streger. Hvorfor er de kommet? På grund af forkert BH størrelse? Eller måske fordi jeg "keder-mig-spiser" for meget? Og kan de overhovedet gå væk igen?! Jeg håber virkelig at du/I kan hjælpe. Tusind tak! :-)

Svar: 

Hej med dig

Tak for din mail. Jeg har delt mit svar op i dele så de passer til dine spørgsmål:

1) Det kunne godt lyde som om at dit syn ikke er helt perfekt. Hvis man er nærsynet, betyder det at man ikke så godt kan se det der er langt væk så det istedet bliver sløret når man feks. Skal læse noget på afstand. Ligesom du skriver med at du skal rykke tættere på fjernsynet for at læse underteksterne. Jeg synes, du skal få taget en synstest igen. Der er ikke noget man selv kan gøre aktivt for, at forbedre synet ud over at bruge briller/kontaktlinser, hvis man har brug for det. Ellers bliver det nemlig mere anstrengende for øjet hvis ikke man bruger briller.

Det kan også være at din synsstyrke kun er en lille smule nedsat, så du måske kun behøver at bruge briller når du feks skal se fjernsyn eller læse noget på tavlen, så du ikke behøer at gå med dem hele tiden. Man kan jo få rigtig mange smarte briller som er moderne, så det behøver ike at være en dårlig ting at skulle have briller, og kontaktlinser er både nemt at bruge og kan ikke ses.

2) Det er rigtig fint at du øver dig i at holde af din krop – for det skal du også! Vi alle skabt forskelligt og smukke på hver sin måde, og nogle har bare mere hår på kroppen end andre. Men hvis du synes at det er meget generende for dig, så synes jeg du skal gå til din egen læge. Han kan også måle om du måske har lidt for meget mandligt kønshormon, der bl.a. kan give øget hårvækst på kroppen. Det er der faktisk mange piger der har, uden at de selv ved det. Ellers kan du prøve at fjerne hårene med voks – hvis du tør, det gør lidt ondt men det gør at det tager længere tid før de kommer igen. Spørg om råd og vejledning i Matas f.eks.

3) Når man er i puberteten sker der en masse med hormonerne i kroppen, som påvirker kroppen på forskellige måde, bla. oplever mange unge at få uren hud og bumser. Jeg kan godt forstå at det er træls med bumser, men det bliver heldigvis bedre med alderen. Har du prøvet at rense din hud dagligt med noget mild sæbe? Det er også vigtigt ikke at bruge for fed en creme. Det er bedst hvis du kan undgå at presse bumserne, fordi der kan komme ar hvis man er uheldig. Hvis det er rigtig slemt med bumserne og arrene, synes jeg du skal gå til din læge, som så måske kan give dig noget specielt creme til uren hud, som er lidt skrappere end det man selv kan købe i butikkerne. Hvis man har lidt forhøjet mandligt kønshormon får man også oft flere bumser. Det synes jeg også du kan snakke med din læge om.

Jeg synes det er rigtig fint at du gerne vil blive ved med at være ”naturlig” og ikke bruge for meget sminke, det er oftest ogs det pæneste. Men det er da ok hvis du gerne vil dække dine bumser med lidt dækstift eller foundation. Men husk at nogle gange kan man selv være så opmærksom på en bums at man synes den er vildt irriterende, selvom andre måske slet ikke har lagt mærke til den!

4) Det er helt normalt at svede lidt i puberteten – det hænger igen sammen med puberteten. Deodoranter virker ikke på hvor meget man sveder, de forhindrer blot bakterierne i at reagere med sveden så det ike lugter. Det kan hjælp ikke at tage en for stram bluse på eller at undgå kunststof som huden ikke kan ånde i, og i stedet gå f.eks. i bomuldsbluser. Jeg vil væde med at mange af de andre piger fra klassen også sveder lidt engnag imellem uden at ville det, især hvis man bliver lidt nervøs er det naturligt at svede. Prøv at bruge en deodorant hver dag (jeg synes Sanex rulledeodorant er god) og lad være med at tænke for meget over det. Bare tanken om det og nervøsiteten kan gøre at man sveder!

5)      Der er ikke noget flovt i at få bryster. Det er igen en helt naturlig del af puberteten når man lige så stille udvikler sig fra pige til kvinde. Det ved de voksne også godt, men derfor kan man godt blive lidt genert over det. Det synes jeg ikke du skal være! Og det forhindrer ikke brysterne i at vokse at man går i for små Bh’er, det synes jeg ikke lyder behageligt! Du kan få en ekspedient i en undertøjsbutik til at vælge den rigtige størrelse til dig, så tror jeg også du vil opdage at det ser meget pænere ud end at klemme sig ned i en for lille Bh.

Og til den anden del af dit spørgsmål: det kan godt lyde som strækmærker, hvilket man får når kroppen vokser, typisk får man dem på maven eller brysterne. De går nok ikke helt væk men de bliver sikkert meget mindre tydeligere med tiden. Det er du med garanti heller ikke den eneste der har oplevet at fåJ

Håber du kan bruge svarene til noget!

Mange kærlige hilsener fra Helene

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program