Folk kalder mig tynd..
Folk kalder mig tynd..
Hej Cyberhus. Jeg er en pige på 13 år. Mange folk siger at jeg er tynd, og det forvirrer mig, for jeg synes at jeg godt kunne tabe mig lidt. Min BMI siger at jeg er undervægtig, og det ved jeg godt at jeg er, for det har jeg altid været.. Jeg vejer omkring 38-42 kg. og er 1,67m. Det der forvirrer mig mest, er at min Bedsteveninde, der er et år yngre end mig, hun er omkring 1,65m., hun vejer omkring 64 kg. siger hun, jeg ved ikk om det er rigtigt. Men hendes læge har sagt at det er normal vægt.. Og jeg synes at det er ret meget af normal vægt at være. I min hverdag, spiser jeg bare min morgenmad, som består af en halv skål havregryn, og jeg spiser ikke noget i skolen, men så spiser jeg en mandarin når jeg kommer hjem fra skole, og så en halv tallerken mad til aftensmad. Jeg synes ikke at jeg spiser for lidt, men det synes andre. Jeg ved ikk, men jeg sys at jeg begynder at spise mindre og mindre. Det skal lige siges at jeg går med aviser 2 gange om ugen, og går til Badminton 2 gange i ugen. Og jeg cykler frem og tilbage til skole, der er ca. 3 km. Men jeg er bare i tvivl om jeg lider af en sygdom, som F.eks. Anorexia Nervosa. Jeg har læst lidt om sygdommen, nogle symptomer kan jeg genkende i mig selv, men ikke alle. Kærlig hilsen: En pige der mangler svar..
Kære du, som mangler svar.
Godt du skriver ind, for al den her bekymring om vægt, mad og hvad der er normalt, det skal ikke fylde så meget, når man er 13 år.
Jeg må sige, ud fra hvad du skriver, så er jeg enig med dine omgivelser. Du vejer meget lidt og med den mad du beskriver, får du slet ikke nok næring til din krop. Din bedste veninde er rigtig nok normalvægtig. Så hvis du får mit og hendes læges ord for, at hendes vægt og hendes krop er helt normal og sund, så kan du spejle dig i hende. Det kan måske give dig et billede af, at du er noget tyndere end normalt.
Jeg kan godt blive rigtig bekymret for dig. Det er vigtigt, at du får noget hjælp. Dels skal du have hjælp til at tage på i vægt, men du skal også have hjælp til at se at du er tynd. For jeg kan sagtens forstå hvad du må tænke; 'hvis du ikke selv synes du er tynd, hvordan skal du så finde lysten til at tage på?'. Derfor skal du have hjælp både til vægten og til tankerne. De skal jo helst følges ad ;-)
Du skriver at du har kunnet genkende nogle træk hos dig selv, når du har læst om anorexi. Det kan jeg godt forestille mig. Den sygdom handler nemlig om, at man ikke kan se sin egen krop, som andre ser den. At man synes, man er tyk eller normal mens alle andre siger, man er tynd. At man tænker over, hvad man spiser og hvordan man ser ud. Det er en sygdom, som fylder meget i hverdagen og som skal behandles.
Du skriver også, at der er nogle ting, du ikke kan genkende. Det kræver en samtale og en undersøgelse at finde ud af hvad du fejler og - vigtigst af alt - hvordan du bedst får hjælp. Derfor vil jeg klart anbefale dig at gå til lægen, til sundhedsplejersken på din skole eller snakke med en lærer om det. Så kan de snakke med dig og hjælpe dig til at få styr på tankerne og vægten.
Der er også chatten her på Cyberhus, som du kan snakke med. De kan hjælpe dig til at tage de første skridt videre.
Held og lykke, og pas på dig selv.
Venlige hilsner Line