Et par problemer jeg har brug for hjælp til :o(

brevkassespørgsmål

Et par problemer jeg har brug for hjælp til :o(

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 12 år 1 uge siden

hej Brevkasse. Jeg har haft skrevet ind før omkring min forfærdelige hovedpine, og svimmelhed. kom til neurologen, og fik at vide jeg havde muskelknuder i nakken, og får nu piller 3 gange om dagen :( Men det var rart at få at vide hvad det var. Nu går jeg så virkelig med en slem hovedpine stadigvæk, idag er den hel gal. Men tager nogle piller der hedder ketesse, og idag har jeg måtte tage en ipren og to pernodiler oveni. Selvom jeg er nervøs for om man må det :O ???? udover det er jeg begyndt til fodbold 2 gange om ugen igen og begyndt at løbe 4 km 2-3 gange om ugen. Det er bare mærkeligt, for jeg har et par gange prøvet at løbe rundt til fodbold og pludselig får jeg den der besvimelses fornemmelse i kroppen :( som om man pludselig bliver helt kold og som om blodet løber fra hovedet, og jeg føler hvordan hjertet virklelig knokler. Har efterfølgende fået nogle stik i brystet, og det har føltes som om jeg ikke kunne yde det optimale. Efter træning er jeg VIRKELIG træt!!! Kan stort set gå direkte i seng når jeg kommer hjem og er slap i kroppen. Ved godt at man kan blive det lidt efter træning, men har også hørt det burde kvikke op at lave noget. Nogle gange kan jeg stå op om morgenen, og allerede et par timer efter er jeg i stand til at sove igen :o( det påvirker mig lidt i skolen, fordi jeg føler jeg nogen gange kan besvime af træthed. Men hvad skal jeg gøre hvis jeg får brystsmerter og følelsen af at besvime når vi skal igang med kampene? nogen gode råd?. jeg faldt om i skolen sidste år, mit hjerte bankede lige pludselig rigtig hurtigt, det snurrede i arme og ben og om min næse..... og jeg besvimede. Min lærer ringede efter en ambulance og jeg blev kørt på sygehuset, falckredderne snakkede noget om hjerteflimmer, og hyperventilation. Men på sygehuset mente de at det var pga. stress, ( var lige flyttet hjememfra med kærsten, og skulle snart til eksamen) føler mig ikke stresset nu her, sys der er styr på tingene og nyder dagene. Var kun indlagt 6 timer ca. dengang. Men dengang jeg faldt om, sagde nogle af mine klassekammerater at jeg havde krampet lidt og var helt væk, men kan selv huske jeg lå og tænkte, hvad sker der. Den dag i dag lider jeg tit at svimmelhed, og især under menstruation, hvor jeg et par gange har prøvet at gå i bad efter sex ( ikke fordi jeg holder meget af sex under mens) og så må min kærste holde mig fordi jeg pludselig blir helt slap. Også der får jeg den der besvimelses fornemmelse.....rigtig ubehageligt. Det sortner for øjnene og man føler at nu kan man ikke stå oprejst mere. Kan I råde mig til hvad jeg skal gøre ved alle de problemer??? det med nakken er ikke så vigtig, får jeg jo hjælp til. Men det der at jeg når jeg skal presse mig selv meget, er ved at besvime til fodbold og hvad jeg gør hvis en sådan situation sker??

Svar: 

Hej med dig!

Mange tak for dit brev. Det er godt at høre, at du har fået svar på, hvorfor du er svimmel og har sådan en forfærdelig hovedpine. Men det lyder da hårdt, at du stadigvæk får rigtig ondt i hovedet, selvom du tager smertestillende medicin for det. Du må gerne tage 2 panodil samtidig med ketesse, men jeg synes, du skal spørge din læge, om du må tage ipren også. Nogle gange kan man have muskelknuder i nakken, fordi man går og tænker over mange ting. Så kan man komme til at spænde i nakken.

Hvis du synes, du har noget, du går og spekulerer over, eller noget, du gerne vil tale med nogen om, er du meget velkommen til at skrive ind til chatten her i cyberhus. Det kan også hjælpe at lave nogle udspændingsøvelser, hvor du langsomt læner hovedet frem, til du kan mærke det i nakken. Så kan du flytte hovedet en lille smule og mærke, at du får fat et nyt sted i nakken. Sådan kan du komme hele nakken igennem.

Det, du beskriver vedrørende da du blev indlagt sidste år, lyder som om, du har haft en svær tid. Jeg tror, det er rigtigt, at det var stress. Når man har rigtig mange ting, man ikke rigtig kan overskue på en gang (fx lige at være flyttet hjemmefra med kæresten og skulle til eksamen), kan kroppen reagere på den måde, at hjertet begynder at banke hurtigt, og man begynder at trække vejret hurtigt. Det er også det, man kalder hyperventilation. Så begynder det at snurre i fingrene og næsen, og man kan godt besvime, men vågner hurtigt op igen. Når man besvimer kan man godt få nogle kramper. Det er ikke farligt.

Det er godt, at du dyrker sport. Jeg synes ikke, at dine fornemmelser af, at du skal besvime og at du får stik i brystet, skal afholde dig fra at fortsætte med at dyrke sport. Indtil du har fået rigtig god kondition kan man godt mærke de ting, du beskriver, og man kan blive rigtig træt bagefter. Om man synes at sport kvikker op eller gør en meget træt afhænger af flere ting: Hvor meget og hvor hårdt, man træner, og hvor god kondi, man har. Hvis du ikke synes, det bliver bedre, kan du spørge din læge, og høre, om der er noget, du skal være opmærksom på. Men det lyder også til, at du er blevet undersøgt rigtig grundigt både hos neurologen og på sygehuset sidste år, så jeg synes bestemt ikke, der er noget at være bekymret for.

Jeg synes, du skal prøve at få din læge til at måle din blodprocent. Hvis du bløder meget under dine menstruationer, kan man godt miste noget blod, og så kan det godt sortne for øjnene og føle, at man ikke kan stå oprejst. Lav blodprocent kan let behandles.

Jeg kan godt forstå, at du er bange for at besvime, når du mærker de ting, du beskriver, når du spiller fodbold. Men ud fra det, du beskriver, lyder det ikke farligt. Og jeg tror faktisk heller ikke, at du vil besvime, selvom du presser dig selv meget. Bare gå til den! Jeg tror bestemt, at det bliver bedre efterhånden som din kondition bliver bedre og bedre af at spille fodbold og løbe!

Mange hilsner

Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program