Jeg kan ikke sove, og når jeg endelig falder i søvn, vågner jeg flere gange om natten af mareridt. Det er tit hvor det er mørkt, oftest i et tog eller i havet. Der er nogen der råber på mig, men jeg kender ikke stemmerne. Jeg bliver tit sur på min eneste veninde, og er tæt på at slå hende hårdt med vilje nogle gange. Når hun så bliver sur på mig, begynder jeg at ryste, bliver så mega sur. Jeg kan give mig til at græde af ingenting, hvor jeg også ryster, som om jeg er ramt af en depression, hvilket jeg ikke er. Jeg hører stemmer, eller det er mine egne tanker, men det er stemmer der siger dem, de er lige så tydelige hvis folk snakker til mig, de kan også godt kritiserer mig, men der har de stemmer som dem fra klassen. Jeg føler jeg bliver forfulgt eller overvåget når jeg går alene, men også meget få gange, når jeg er sammen med andre. Jeg skifter vildt hurtigt humør, og kan blive sur uden grund, hvor det bare er så træls når folk siger noget til det, det kan få mig til at græde og få lysten til at slå til ting op i mig. Jeg har svært ved at koncentrere mig, og jeg har altid lagt som en af de gode i klassen, nu orker jeg det bare ikke, og kan ikke huske noget at det vi får af vide på en dag i skolen. Jeg hader at være blandt andre mennesker, da jeg føler de tænker alt muligt om mig. Jeg kan enda ikke få mig selv til at stole på min veninde længere, fordi jeg tror hun ikke tror på det jeg siger... Hvis det er sandt..hvordan skal jeg så få hjælp? Ved en læge? Det tør jeg ikke, hvordan skal jeg gå til ham? Uden min mor finder ud af det? Hjælp mig please..