Er det muligt?
Er det muligt?
Hej Cyberhuset,
Min kæreste og jeg har været sammen i et par måneder, og kyssede for første gang i slutningen af marts. Da vi var sammen igen her for lidt under en uge siden, kyssede vi også. Tre dage efter har han fået et meget lille sår på læben, han har været hos lægen som har konstateret, at det er herpes. Er det muligt, at jeg så har smittet ham? Jeg har ingen symptomer og heller ikke forkølelsesår på læben. Og bærer jeg så rundt på hsv1 eller? og kan man egentlig få foretaget en blodprøve, for at se om man har virusset. Jeg er lidt uforstående overfor, at han så ikke fik det første gang?
Kære du
Hvis du aldrig har haft et forkølelsessår så er det meget usandsyligt at du har smittet kæresten. Det er svært at sige hvornår han her blevet smittet, da der kan gå op til flere år mellem udbrud. Unge kan få herpes på læberne fra tidligere kærester, men kan også være smittet fra forældre/familiemedlemmer.
Herpes smitter kun når den er "aktiv", det vil sige når et forkølelsessår er på vej eller synligt tilstede. Man plejer ikke at tage blodprøver for at se om man bærer HSV, men poder fra et evt. sår. Det er ikke en farlig sygdom og der findes heldigvis behandling så man kan komme af med sårene rimelig hurtigt når de kommer. Jeg håber det opklarer dine spørgsmål.
Mange hilsner
Lise