er der noget galt med mig??

brevkassespørgsmål

er der noget galt med mig??

brevkassespørgsmål af
Signe M
14 år
Oprettet 7 år 4 måneder siden

Hej, jeg er en pige på 14 år, jeg har mens, det fik jeg sådan ca fra 1 år siden ca. lige pluselig lugter mit udflød det er ikke farvet eller noget. men lugter virkeligt mærkligt! i torsdags i sidste uge fik jeg min mens og jeg havde den også igår, men nu er jeg lidt nervøs for at der er noget galt - fordi at idag bløder jeg lidt. jeg mener det er pletblødning. er det normalt at have det efter mens? er virkeligt nervøs for om jeg måske at fået kræft eller sådan noget, for jeg har læst at det kunne være tegen på kræft hvis man pletbløder. er det det? please hjælp!!!! viste ikke hvad for en kategori jeg skulle vælge

Svar: 

Hej!

Jeg kan godt forstå det er forvirrende og bekymrende, men jeg tror absolut ikke at det du oplever har noget som helst med kræft at gøre!

De første 1-2 år er det meget almindeligt at menstruationerne er uregelmæssige. I puberteten ændrer sig balancen af kvindelig kønshormon, og når kroppen har vænnet sig til det, ændrer sig hormonerne på nogenlunde samme vis hver måned og menstruationerne kommer med stort set det samme antal dages mellemrum. Her får en kvinde ægløsning typisk cirka hver 4. uge og typisk 2 uger efter ægløsning kommer menstruationen. Ind imellem kan vores ellers så regelmæssige hormonniveauer af en eller anden årsag komme ud af balance, og så kan livmoderen misforstå signalerne og tro at den skal menstruere nærmest hele tiden. Nogen gange finder kroppen selv tilbage til normal rytme, andre gange får kroppen brug for hormonpiller i en kort periode.

Udflåd har alle kvinder i et eller andet omfang. Lugten kan ændre sig af feks. det vi spiser eller vores hormonniveuer. Hvis det lugter grimt, får gullig- eller grønlig farve, eller uden lugt bare ser hvidgrynet ud, kan man have fået en betændelse med en bakterie eller svamp. Samtidige smerter i nedre maven, kløe for neden eller feber taler også for betændelse. Og en underlivsbetændelse kan i sin tur give pletblødning, men man kan også have pletblødning uden infektion og infektion uden pletblødning.

SÅ HVAD ER MINE BEDSTE RÅD?

1. Sikkre dig at du ikke er gravid. Hvis du har været sammen med en fyr så tag en graviditetstest. Det er vigtigt!!
2. Hvis det ikke er blevet bedre så gå til din læge og få det undersøgt. Lægen kan nemt tage nogle prøver som vil vise hvis du har en infektion så du i så fald kan få en kort medicinkur. Hvis du ikke er jomfru tager lægen også en prøve for klamydia, en særlig bakterie som smitter ved sex uden kondom og som man ikke nødvændigvis får symptomer af, men som kan forringe evnen til at få børn i fremtiden.
3. Hvis du ender med at gå til lægen så husk at være helt ærlig når læge stiller spørgsmål. Prøv ikke at være flov og husk at læger har selv valgt at arbejde med den her slags fordi vi synes det er spændende!

 

Held og lykke med det!

Mvh

Rebecka

Rebeckas billede
Rebecka har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program