Elitesport og mens.

brevkassespørgsmål

Elitesport og mens.

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 10 år 7 måneder siden

Hej.

Jeg dyrker triathlon på eliteniveau og har i lang tid ikke haft menstruation. Over et år. Jeg har hørt, at elitesport og udeblivende mens kan hænge sammen men kan du forklare hvorfor?

Svar: 

Hej du

Du har ganske ret. Elitesportskvinder kan godt opleve, at deres menstruation udebliver. Når menstruationen udebliver, så mener man, at det er fordi, at kroppen bliver stresset af al den hårde træning. Altså undertrykker hård, vedvarende og gentagen træning de hormoner, som normalt ellers sørger for, at kvinder får regelmæssig menstruation. Når man udsætter kroppen for hård fysisk pres, fx elitesport, men også for lidt at spise, så prioriterer kroppen på den måde, hvilke funktioner, som den skal bruge sin energi på. Og menstruationen, som er en del af kvindens reproduktion, bliver alstå nedprioriteret af kroppen, når den udsættes for hårdt fysisk pres. Så går energien istedet for til at opbygge kondition og muskler. Hvis man motionerer "med måde", så plejer det ikke at påvirke menstruationen. Men, det kan selvfølgelig være svært at nøjes med at motionere "med måde", når man er elitesportsudøver og har ambitioner i den retning. Det er ikke i sig selv farligt, hvis det kun foregår over en kortere periode, og de fleste kvinder, der har haft regelmæssig menstruation forinden, vil opleve, at menstruationen vil komme igen, når træningsintensiteten sættes ned igen. Eller, hvis dit kalorieindtag er i underkanten, så kan lidt ekstra føde indtage også nogle hjælpe på det. Det kan give den ekstra energi kroppen har brug for, for også at være istand til at have en menstruations cyklus.

Du skal være opmærksom på, at det ikke fortsætter alt for længe, altså halve og hele år. Så begynder knoglerne nemlig at tabe substans, da knoglerne er afhængige af de hormoner, som følger med menstruationscyklussen. Knogletabet kan delvist modvirkes af vægtbærende træning og evt. p-piller. Det sidste skal du tale med din læge om, hvis du måske ikke allerede tager p-piller? Selvom du ikke har haft menstruation i lang tid nu, så kommer det ikke til at påvirke din højde, da du som 19 årig formodentlig er fuld udvokset for et par år siden. Men, dine knogler skal bære dig hele livet, så det er vigtigt, at du ikke lader stå til, hvis det har varet 6-12 måneder allerede? Og med nogle af de hjælpemidler, som jeg har nævnt ovenfor, så kan du forhåbentlig finde en balance, så du både kan dyrke din sport og bevare dine unge knogler stærke mange år fremad.

Håber du kan bruge svaret.

Venlig hilsen Jens-Christian

Jens-Christians billede
Jens Christian har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program