diabetes 2 og bylder?

brevkassespørgsmål

diabetes 2 og bylder?

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 15 år 9 måneder siden

hej jeg har læst et sted på nettet at det kan være farligt at få bylder når man har diabetss, jeg har diabetes 2 og jeg døjer med bylder på inderlåret ?

hvorfor ka det være farligt og ka der var en sammenhæng mellem diabetes 2 og bylder på inderlåret ? jeg har døjet med det et par år, det kommer lidt i perioder.. men hvorfor opstår disse bylder og er der grund til bekymret ... tør ikk gå til læge for er bange for om der er noget alvorligt galt når jeg får disse bylder ...

Svar: 

Hej med dig!

Fint at du spørger om dette emne, da mange har samme problemer som dig!

Bylder i huden på indersiden af lårerne og omkring underlivet, opstår oftest på grund af infektion i og omkring en hårsæk. Det er normalt ikke farligt at have bylder i det område, men de kan godt gøre ondt og mange piger og drenge synes ikke de er så pæne.

 Der er flere årsager til at nogen får flere bylder på huden end andre.

Specielt varme og fugtighed i hudfolder og irritation ved for eksempel intimbarbering, øger risikoen for infektion.Når man har diabetes/sukkersyge kan man have nemmere ved at få infektion end andre. Det er blandt andet på grund af blodets højere sukkerindhold og nogle gange nedsatte evne til hele når man har fået et sår.

Rygning og overvægt kan også medvirke til at huden ikke heler så godt.

Det er vigtigt at du kontakter din læge, så han kan se på dine bylder. Din læge kan fortælle dig hvad det kan skyldes og I kan sammen lægge en plan for hvilken løsning der er bedst for dig.

Hvis man er lidt nervøs over at gå til lægen, kan det være en god ide at have en veninde med eller måske din mor og far

Venlig hilsen Pia

 

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program