det klør

brevkassespørgsmål

det klør

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 5 måneder siden

hejsa cyberhus mega fed hjemmeside, tak for alt det i har hjulpet mig med :D I torsdags begyndte det lige pludselig at klø dernede. Ikke på kønslæbberne, men omkring klitoris, det begyndte omkring 4 timer efter jeg havde været i bad (ved ikke om det har noget med det at gøre, men jeg barberede mig, som altid, dernede). og det blev meget værre om aftenen, men jeg prøvede at ignorere det, men det blev ved den næste dag og den næste osv. det er ikke lige så slemt mere, men det irritere mig stadig, og hvis jeg klør i det bliver det meget værre :( håber i vil hjælpe mig. kh. Victoria

Svar: 

Hej Victoria,

Tusind tak for roserne. Det er altid dejligt at høre og jeg giver dem straks videre til de andre i Cyberhus.

Så må vi se om vi også kan hjælpe dig denne gang ;-)

Når det klør i skeden kan man tænke lidt forskellige ting. Det mest oplagte vil være at du har fået svamp i skeden. Det klør og irriterer lidt. Det kan komme af forskellige ting blandt andet hvis man tager penicillin, har sex med en ny partner eller hvis man vasker sig rigtig ofte dernede. Så vasker man de gode bakterier væk og så kan svampen vokse. Det vil ofte også give en hvid ikke-lugtende udflåd. For at behandle svamp kan man købe creme og stikpiller på apoteket. Det kan man få uden recept og du behøves derfor ikke gå til lægen.

Men som du selv skriver, så kan barbering også give irritation af området omkring klitoris. Hvis kløen forsvinder uden behandling, så er det mest sandsynligt barberingen, som giver kløen. Det er altid en god ide at være forsigtigt når man barberer sig ved klitoris og i skeden. Det er følsom hud og kan nemt blive irriteret. Så hvis du bruger barberskum kan du bruge noget skum til intim barbering eller bare bruge vand.

I forbindelse med barbering vil jeg også lige nævne at man kan være allergisk i skeden. Det kan komme hvis man bruger sæbe dernede, som ikke er intim sæbe, hvis man er allergisk overfor ens vaskepulver eller hvis du bruger trusser, som ikke er af bomuld.

Derudover kan det også være kønsvorter, herpes eller andre ting. Men det vil være hvis du var blevet smittet ved sex. Det skal altsammen undersøges og behandles ved lægen.

Så først og fremmest kan du se om det forsvinder af sig selv og fremover være forsigtig med barbering og valg af trusser og vaskepulver. Hvis det ikke gør det, så kan du bruge creme mod svamp i skeden (det hedder blandt andet Canesten). Hvis det ikke hjælper, eller hvis du får andre symptomer, synes jeg du skal til lægen og få ham/hende til at undersøge dig for at være sikker på at du ikke fejler noget.

Held og lykke og god sommer!

 

Venlige hilsner fra Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program