Det gør ondt at have sex

brevkassespørgsmål

Det gør ondt at have sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 12 år 8 måneder siden

Hejsa. Jeg har det problem, at når jeg har sex - og der er gået over en uge siden sidst, så gør det rigtig ondt. Det er sådan en sviende og skærende fornemmelse. Nogle idéer til hvad det kan være?

Svar: 

Kære du.

Øv, det må ikke være rart - sex skal føles rart og dejligt og ikke være en pinefuld oplevelse.

Smerterne kan skyldes forskellige ting. Det kan være en kønssygdom, svamp, underlivsbetændelse, tørhed i skeden og skedekramper.

Sviende og skærende smerter i underlivet ved samleje skyldes ofte en infektion, som man kalder skedebetændelse. Hvis det er dét du har, vil dit udflåd højst sandsynlig have ændret farve og lugt. Det kan også være en urinvejsinfektion.

Hvis du har dyrket ubeskyttet sex, altså sex uden kondom, kan du også være blevet smittet med en kønssygdom og så er det vigtigt, at du bliver tjekket hos din læge.

Jeg vil under alle omstændigheder anbefale at du får en tid hos din læge til en snak og en gynækologisk undersøgelse. Når man er seksuelt aktiv, er det en god idé at få et "undervognstjek" engang imellem :-)

Jeg håber du kan bruge mit svar og god bedring med det.

Mange venlige hilsner fra Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program