de troede det var for meget sprut men det var hjernerystelse :(

brevkassespørgsmål

de troede det var for meget sprut men det var hjernerystelse :(

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

Kære brevkasse I lørdags var jeg ude at bade med min kærste. Jeg ville stå på hænder på lavt vand, men mistede balancen og slog hovedet ned i bunden. Jeg fik hovedpine og blev svimmel, men tænkte ikke videre over det. Om aftenen skulle vi ud at bowle med et vennepar og drikke. Da vi begynder at gå hjem bagefter har jeg det fint, men hvad jeg ikke husker er at jeg sætter mig på en stor sten og vælter bagover. Min kærste sagde det var som en kludedukke. Jeg slår baghovedet ned i jorden siger han og er helt bevidstløs. En ambulance bli tilkaldt og jeg bliver kørt på skadestuen. Jeg kaster op flere gange i ambulancen og har svært ved at huske, men det er også det eneste jeg husker. På skadestuen siger min kærste de nærmest skældte ham ud og at de var ligeglade og sagde det var pga for meget alkohol ( plejer at drikke samme mængde som den aften, og der blir jeg kun skidt nogen gange og kan ordne det selv) - ( havde dog givet blod om fredagen - er donor). Vi blir sendt hjem og jeg vågner og har det dårligt søndag. Er mega svimmel, kan ikke koncentrere mig, har hovedpine og kan næsten ikke finde ud af at køre bil. Igår mandag tog jeg til min egen læge som vurderede at der ingen tvivl er om at jeg har hjernerystelse. Er lidt chokket over det svar :O først at få at vide det er pga. druk og så senere at der er noget galt. Har hovedpine næsten hele dagen, og værst bliver den når jeg skal koncentrer mig og se tv/computer. Min uddannesle som jeg skulle starte på igår består af computerarbejde hele dagen :/ så hvornår kan jeg holde det ud? lige nu orker jeg en time eller to højst!!! har svært ved at koncentrere mig, blir træt og det er lidt som tinitus/ et tændt fjernsyn i mit hovede indimellem :( og mit syn er rimelig forstyrret pg appetitten lille pga. kvalme :( hvor lang tid kan sådan noget tage? tror ikke den er meget slem min hjernerystelse, men fik bare at vide ved lægen efter en balancetest, og efter at følge hans lys med øjnene og efter at have beskrevet mine symp. at der ingen tvivl var. Jeg har svært ved at huske ting, hvad jeg skal handle ind, hvad der er sket i weekenden, hvor mig og kærsten har været henne osv :( er jeg lidt nede over. Håber I vil skrive hvor lang tid det kan tage før jeg er nogenlunde tilbage til mit gamle, og hvor længe der går før jeg dyrker sport ( løbetræning samt fodbold og cykling). Kan jeg få nogle bivirkninger/ men af det? Håber I vil give mig svar snarest. Tak på forhånd :)

Svar: 

Hej med dig.

Ja, det var da en træls historie og en noget uheldig timing når nu du lige er startet på studiet.

Hjernerystelse er en overstrækning af nervecellerne i hjernen efter et slag mod hovedet. Det gør altså, at hjernen i større eller mindre omfang kobler fra kortvarigt.

En mild hjernerystelse er for så vidt ikke farlig, men hjernen skal have tid til at "reparere" sig i efterforløbet. Man får som oftest de symptomer du beskriver med træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsproblemer, svimmelhed og måske synsforstyrrelser. Som regel forsvinder disse symptomer gradvist i løbet af nogle dage, op til nogle uger. I meget sjældne tilfælde kan man døje med det meget længe, men det afhænger selvfølgelig også af hjernerystelsens omfang og hvor god man er til at hvile sig i efterforløbet.

Hjernen skal have tid til at komme sig, og det sker hurtigere hvis man hjælper den lidt på vej ved ikke at stimulere den. Der er et par grund-råd man kan følge for at aflaste den så meget som muligt:

- undgå hård fysisk aktivitet ( og på dit spørgsmål om hvornår du kan begynde på den slags igen vil jeg sige når dine symptomer så småt er ved at være væk)

- Undgå arbejde der kræver koncentration; begrænse læsning, computer-brug og tv

- masser af hvile

Så altså, i forhold til dit studie er timingen meget uheldig, men det er vigtigt at du overholder disse par råd så du kan komme dig hurtigt og så først sætter alt ind på studiet ( og henter det tabte) når du er klar til det. Ellers forlænger du bare perioden symptomerne strækker sig over.

Skriv endelig igen hvis du har flere spørgsmål.

God bedring.

Mange hilsner, Susanne

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program