Bumser.

brevkassespørgsmål

Bumser.

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 14 år 10 måneder siden

Hej brevkasse. Jeg har altid haft lidt bumser siden jeg var 14-15 ligesom alle andre. Men her i sommer blev det bare lige pludseligt meget værre! Alle de steder, hvor jeg syntes, der skiftevis var bumser, var pludselig ramt på samme tid! Og det værste er, at selvom der ikke direkte er bumser længere, er der stadig røde "mærker" efter dem. De går ikke væk! Man kan stadig se der, hvor de, der kom der for et halvt år siden var. Jeg kan mærke det hjælper, når jeg ikke spiser slik. Men så går der måske en uge og det bliver weekend, og så nyder jeg da lidt sodavand og noget is til dessert med min familie. Det kan da ikke være rigtigt, at jeg skal holde mig fra ALT sødt, hvis jeg vil have en pæn hud. Der i sommer, da det var rigtig slemt, "skar" jeg nogle af dem af (eller prikke hukl på dem -eerdd!) med en øjenbrynsskærer, og nu der er nærmest ar efter nogle af dem, specielt dem mellem øjenbrynene. Og min pande og rundt om min mund er konstant mærket med røde afmærkninger. Som det måske kan fornemmes er jeg virkelig irriteret på min hud. Jeg har altid været enormt sent udviklet fysisk, men synes faktisk jeg er vokset til en køn pige efterhånden. Det vil jeg have lov til endelig at nyde! Jeg ville bare så gerne være så naturlig som muligt og ikke gå med make-up (som for resten ikke kan skjule det fuldstændig alligevel). Jeg fik nogle virkelig seje veninder på min højskole, som jeg har meget respekt for. Og de er meget naturlige, og går sjældent med make-up. Jeg synes, det er pinligt, når de fanger mig i at kigge mig i spejlet og evt. tage mere make-up på. De tror sikkert jeg er meget forfængelig, men de har jeg jo også pæne, rene ansigter. Det er ikke så slemt, at det falder specielt i øjnene, men jeg er 20 for søren da! Hvorfor opfører min hud sig som om, jeg var 15? Hvornår kan jeg forvente det går væk? Og vil der altid være rødt, der hvor jeg kradsede i det? (Jeg ved godt, det sikkert ikke er spørgsmål. der sådan lige er svar til, men her prøver jeg alligevel). Hilsen Den ellers udmærket tilfredse pige

Svar: 

Hej Den Ellers Udmaerket Tilfredse Pige

Selvfølgelig skal du have lov til at nyde at du er en køn pige! Men nogle gange er det bare så tarveligt, at enkelte har mere uren hud end andre. Heldigvis er der ting man kan gøre for at det bliver bedre.

De røde mærker som du har efter bumserne forsvinder, men der kan godt gå op til et år. Jeg kan got forstå du bliver irriteret og begynder at klippe og prikke I dem, men lad være med det. Det kan give ar og de forsvinder ikke igen.

Du skriver at dine bumser blev værre til sommer, og det får mig til at tænke på om du har ændret I din hudpleje på det tidspunkt. Det kan være at du har skriftet ansigtssæbe, eller begyndt at bruge en anden crème? Det kunne være forklaringen på at det pludselig er blusset op.

Det er godt at vaske huden morgen og aften, men husk at bruge en godt crème bagefter. Ellers vil huden begynde at producere mere fedt, hvilket kan give flere bumser. De kan hjælpe dig på apoteket med at vinde den rette ansigtsvask og creme.

Jeg kan høre at din mad har indflydelse på hvor mange bumser du har. Det bedste du kan gøre er at skære ned på det så meget som du kan. Men man skal også have lov til at synde engang imellem :-) Drik gerne meget vand, det er også godt for huden.

Det er tydeligt for mig at din urene hud irriterer dig meget. Derfor syntes jeg også du skal få en tid ved lægen, og få en snak om hvad du ellers kan gøre. Man kan få en crème som hedder Clindoxyl, der er med til at mindske tilstoppelse af porrerne. Men man skal have en recept ved lægen for at få det.

Der findes også en bestemt type p-piller, som har en beskyttende virkning mod bumser. Nu ved jeg ikke om du får p-piller, men hvis du gær, så kunne det vaere en mulighed for dig. Men det er en snak som du skal tage med din læge.

Jeg er glad for at høre at du har fået nogle rigtig godt venner paa højskolen. Men jeg tror ikke de vælger dig efter hvilken hud du har men efter hvilken personlighed du har :-)

Venlig Hilsen
Iben
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program