bryster vokser

brevkassespørgsmål

bryster vokser

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 11 år 5 måneder siden

hej Jeg er en pige på 16 år som altid har været ret tynd og derfor har jeg jo også haft små bryster men de har passet til min krop. men her i løbet af de sidste 2-3 mdr. er de vokset ret meget og hurtigt, og de vokser stadivæk. De er nok blevet dobbelt så stor i de 2-3 mdr. i forhold til hvad de var før. Så jeg ville bare høre om der er naturligt at de sådan lige pludseligt begynder at vokse så meget og hvorfor at de gør. det er ikke noget der genere mig at de vokser. jeg fik først min første menstraution ret sent som 15 årige men er eller normalt udviklet med bryster og hår og sådan jeg tager ikke p-piller hvis du kan bruge den oplysning til noget.

Svar: 

Hej!

Mange tak for dit spørgsmål. Jeg synes, det lyder som om, du udvikler dig helt normalt. Det er helt normalt at få menstruation som 15-årig, og det er også helt naturligt, at brysterne pludselig begynder at vokse mere. Det er både fedtvæv og kirtelvæv, der vokser, men der kommer først mælk i mælkekirtlerne, når man bliver gravid. Brysterne vokser, fordi de bliver påvirket af de hormoner, som kroppen begynder at producere i puberteten. Brysterne kan også blive større, hvis man tager på, eller hvis man tager p-piller, og de kan ændre størrelse i takt med menstruationscyklusen. Ofte er brysterne ikke helt lige store. Det er også normalt.

Jeg håber, du kan bruge mit svar. God sommer!

Kærlig hilsen Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program