Blærebetændelse?men når jeg

brevkassespørgsmål

Blærebetændelse?men når jeg

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

hej jeg føler jeg skal tisse konstant. altså sådan at man føler man er ved at tisse i bukserne. Men når jeg prøver at tisse kommer der intet ud. Min mave gør ikke ondt og det sviger ikke når jeg endelig tisser.. hvad kan det være 

Svar: 

Hej

Det du beskriver kan muligvis være det man kalder "overaktiv blære-syndrom" (hvor man går på toilettet mee end 8 gange om dagen) eller "urgency" (hvor man pludselig får et ustyrligt behov for at komme på toilet). Det skyldes et problem med den muskel der sidder i blæren og sørger for at blæren bliver helt tom når vi tisser.

Normalt kan man selv kontrolere denne muskel, men hos nogle mennesker sker der ufrivillige sammentrækninger, som giver fornemmelsen af at man skal tisse - også selvom der ikke er urin i blæren.

Det er som sådan ikke noget farligt, men det kan være voldsomt irriterende. Jeg synes du bør gå til din egen læge, som kan hjælpe dig med at få det undersøgt nærmere. Du vil få testet din urin og målt hvor ofte og hvor meget du tisser på et døgn. Det kan herefter være nødvendigt med ultralydsskanning af blæren, for at sikre at du kan tømme blæren helt. 

 Jeg håber at du kan bruge mit svar

Venlig hilsen Simon

Simons billede
Simon har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program