Besvimelse ved feber

brevkassespørgsmål

Besvimelse ved feber

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 13 år 10 måneder siden

Hej :) Jeg ville prøve at finde et sted man kunne spørge om ting mht. besvimelse, så prøver her. Jeg har en kæreste på 15 år, som, hver gang hun får feber, og sidder ned hvor det er en smule koldt (f.eks. på toilettet), så besvimer hun. Hun har en god kondi, og siger selv at det er fordi hendes puls falder så meget når hun er syg, derfor besvimer hun. Men jeg ved ikke om det er årsagen nok, for har aldrig hørt om noget lignende, så er faktisk lidt bekymret - men har jeg grund til det, eller er det normalt at besvime efter 15-20 sekunder når man sidder ned med feber?

Svar: 

Hej.

Det er godt du skriver herind, jeg skal hjælpe dig så godt jeg kan.

Det er ikke normalt at gå og besvime, heller ikke når man har feber.

Man kan besvime hvis man rejser sig for hurtigt op og hvis man har lidt lavt blodtryk. Det er det de fleste af os kender som at det sortner for øjnene, og man lige skal stå lidt før man kan se igen. Det er relativt normalt, og mange kender til det. Man kan også besvime hvis man har drukket for lidt eller spist for lidt. Derudover er der en lang række forskellige sygdomme der kan gøre, at man besvimer, sygdomme det er vigtig at blive undersøgt for, da man så kan gøre noget ved det med behandling.

Når din kæreste har været besvimet flere gange synes jeg helt sikkert det skal undersøges af en læge. Det er ikke normalt at besvime, heller ikke selvom man har en lav puls eller har feber. Besvimelse er også et signal om, at der er noget der ikke helt er som det skal være. Jeg synes helt sikkert du skal se om hun ikke kan komme til sin læge og blive undersøgt, og helst inden alt for længe. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, eller er du velkommen til at skrive igen.

Hilsen Lea

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program