Børneorm

brevkassespørgsmål

Børneorm

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 9 måneder siden

Jeg har haft børneorm i næsten 2-3 år nu, og jeg tør virkelig ikke fortælle min mor det. Men er det skadeligt for mig, kan jeg blive alvorligt syg hvis jeg ikke får behandling? Skal jeg indlægges? eller... Er der noget jeg spise for at formindske ormene? - Det har også bredts sig til skeden, er det også farligt?

Svar: 

Hej med dig!

Børneorm er 1 cm små orm, der er tynde som en tråd. Det kan være irriterende at have børneorm, fordi det klør omkring endetarmsåbningen, og hos piger kan det også klø i skeden, men det er ikke farligt og du skal ikke indlægges.

Men det er nødvendigt, at du fortæller din mor, at du tror du har børneorm, for så skal I tage til lægen sammen, så I kan få en recept på ormekur. Det er nemt at behandle. Børneorm smitter let, og for at undgå at I får det igen, skal alle i familien behandles. Det kan også godt ramme voksne, selvom det hedder børneorm. Man skal også sørge for at gøre rigtig godt rent, efter at man har taget medicinen for at udrydde alle æggene. Det kan din læge fortælle jer mere om.

Held og lykke med at komme af med de irriterende børneorm! Det bliver skønt, når du er af med dem!

Kærlig hilsen Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program