Børn

brevkassespørgsmål

Børn

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 9 år 1 måned siden

Hej. Først tak for alt det i laver og svare på.

Jeg har tænkt på børn på et tidspunkt sammen med min kærste der er nogle år ældre end mig selv. Men jeg er på et sted i mit liv hvor det vil være forkasteligt hvis jeg fik et barn. Da jeg i forvejen ikke kan tage vare på mig selv. Min kærste og jeg er begge ved at blive udredt for skizofreni. Jeg vil meget gerne have børn en dag men jeg er bange for at mine børn vil have de samme problemer som jeg har. Jeg er begyndt at tage p-piller for at undgå graviditet lige i øjeblikket. Men jeg for nogle bivirkninger fra pillerne med at min mave kramper og sådanne ting. Jeg ved ik om jeg skal blive ved med at tage dem. Jeg har nok bare mest a alt brug for en til at lytte til mig som ik vil dømme mig.

Jeg ved at det nok ik er sikkert at jeg nogensinde kan tage vare på mig selv da jeg har øjeblikke hvor min "sygdom" tager fuldstændig over og jeg kan ikke gøre andet end at kradse og flå i mit hår da mit hoved ikke er stille jeg har på et tidspunkt været så styrret af det at jeg slog mit hoved mod en væg så mange gange jeg gav mig selv en hjernrystelse. Jeg tænker bare vil det være forsvarligt at sætte børn i verdenen en gang i fremtiden. Jeg ved ik om jeg nogensinde kan komme til at bo alene eller noget. Jeg håber på at jeg kan flytte sammen med min kærste og få hans hjælp til at styrre det hele. Men vil det blive for meget med børn os? Vil jeg kunne beholde børn hvis jeg ikke engang kan tage vare på mig selv? Vil de arve mine problemer?

Svar: 

Hej med dig.

Det er nogle store spørgsmål du går og tænker på, jeg skal se om jeg kan hjælpe dig. Jeg kan nok ikke give nogle endelige svar.

At få børn er en meget stor ting, og børn kræver, at man kan tage vare på sig selv, og også at man kan tage vare på et barn. Et barn er jo fuldstændig hjælpeløs og 100% afhængigt af dig de første mange år. Det er en stor opgave at få et barn, og kræver stort overskud. Som du skriver det, lyder det som om, du er meget realistisk omkring, hvad du kan klare, og hvordan fremtiden kan komme til at se ud for dig. Som du beskriver den, er det ikke den optimale situation at få et barn i, og jeg kan derfor godt forstå dine tanker omkring det. Hvis du har skizofreni, så er der en arvelig del idet, men dermed ikke sagt, at dit barn også vil få skizofreni, da det ikke 100% sikkert går i arv.
Der kan jo så komme andre problemer, hvis du ikke kan tage vare på barnet, feks. skriver du, at du kan skade dig selv, er der jo også risiko for, at du kan komme til at skade barnet pga. din sygdom. Afhængigt af hele situationen kan det måske også komme på tale, at barnet skal i plejefamilie, men ja, det er jo svært at sige noget om nu, når din situation er så uafklaret.

Mit bedste råd er, at se hvad fremtiden bringer. Du er kun 20 år, du har masser af tid til både at få det bedre, og til grundigt at overveje det at få børn. Det er umuligt at sige hvad fremtiden præcis vil bringe, så derfor synes jeg du skal se hvad der sker, og i første omgang vente med at få børn. Det er bedst at tage én ting ad gangen, og lige nu er du igang med at bliver udredt, og det må være 1. prioritet at få det på plads, så du kan få den rigtige behandling. Dernæst må det handle om, hvordan du får skabt dig en hverdag der fungerer for dig, med den støtte du eventuelt har brug for. Derefter kan man se, om det overhovedet er realistisk med børn i din nye hverdag.

Hvis du får det rigtig meget bedre kan det måske godt være en mulighed, men hvis du fortsat ikke kan tage vare på dig selv, er det måske ikke det bedste at få et barn. Jeg synes også du skal fortsætte med p-piller indtil der er ro på din situation. Hvis du får bivirkninger af dem, kan du få nogle andre, da der er mange forskellige på markedet.

Jeg håber rigtig meget, at du får det bedre, og jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Hilsen Lea

Leas billede
Lea fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program