Asberger

brevkassespørgsmål

Asberger

brevkassespørgsmål af
Berg
17 år
Oprettet 8 år 3 uger siden

Måske du kan svarer mig på dette..

hvis en person lider af Asberger i en mild graD, er de så i stand til at føle følelser som jalousi? 

og evt i samme omfang som andre mennesker? 

Eller kopierer de bare reaktioner de har set andre have, i den forbindelse? 

og kan du generalt muligvis sætte lidt ord på deres følelser register? 

 

Mvh 

Svar: 

Kære du

Spændende spørgsmål du stiller der. Det har jeg lige haft brug for at tænke lidt over. Ofte siger vi at personer med Asperger er sværere at diagnosticere end andre med en autisme forstyrrelse fordi de kan lære at give udtryk for følelser i sprog og kropssprog, hvilket andre med autisme ofte ikke kan.

Det er i princippet det du skriver i dit spørgsmål også. Dermed antyder man jo at personer med Asperger ikke som udgangspunkt har følelser, men "lærer" at have følelser. Jeg har aldrig talt med en person med Asperger om dette, men dit spørgsmål gav mig lyst til at søge lidt på nettet, for kan det virkelig passe at de ikke har følelser? Måske deres følelser bare føles andreledes? Fandt lidt svar her: 

http://videnskab.dk/krop-sundhed/autister-har-ogsa-folelser

Det er en psykolog der skriver om følelselslivet hos folk med autisme. Forskning viser at autister også har følelser, men at de har sværere ved at udtrykke dem og aflæse andres følelser ud fra kropssprog, samt ved at forstå hvad andre mener når de siger "trist", "glad" mv. Jeg synes at artiklen er skrevet i et forståeligt sprog så jeg vil opfordre dig til at læse den.

Til dine konkrete spørgsmål tænker jeg at man godt kan føle jalouxi, hvis man har Aspergers og jeg tror også man føler det lige så tydeligt/kraftigt som andre mennesker. Forskellen er nok nærmere at andre mennesker mere intuitivt forstår, at den følelse der dukker op er jalouxi, glæde, tristhed mv., mens folk med autisme skal lære gennem erfaring hvad følelsen hedder. Håber det giver mening. Mht følelsesregisteret tror jeg det er præsis lige så stort og varieret som andre menneskers er. igen handler det var om at lære at der er forskel på trist/sur mv. 

Håber du kan bruge svaret til noget. 

Mvh Maria

 

Marias billede
Maria har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program