Anoreksi ..

brevkassespørgsmål

Anoreksi ..

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 12 år 6 måneder siden

Hej .. Det her lyder måske dumt .. Men jeg har anoreksi, og min menstruation har altid været ureglmæssig begrund af anoreksien .. Også fordi den ikke er kommet som den skal . Har jeg bare overspist i 2 dage fordi så havde jeg en eller anden forestilling om den ville komme .. Men det er den ikke . Så føler jeg har taget 2 kg på , henover de sidste 2 dage . Men den kommer bare ikke :/ .. Line .

Svar: 

Hej Line.

Som du selv er inde på, så kan ens menstruation godt udeblive når man har anoreksi. Det skyldes, at kroppen ikke har de "byggesten" der skal til, for at danne de kvindelige kønshormoner, der dannes ud fra cholesterol, som jo er fedt. Når man er meget tynd og mangler cholesterol, bliver der derfor ikke dannet kønshormoner og man får ikke sin menstruation. At spise i 2 dage kan ikke rette op på den mangeltilstand kroppen er i.

Det tager meget længere tid, for først skal depoterne fyldes op, og derefter skal hormonerne dannes og sendes ud i blodet for så, at komme i så stor koncentration, at de forskellige hormonreguleringssystemer begynder at virke. Det tager tid, og det er derfor, at du ikke har fået din menstruation efter 2 dages fødeindtag.

Jeg kan ikke sige dig hvornår du vil få din menstruation, og hvor meget du skal spise før den kommer, da det er meget individuelt fra person til person. Alternativet er, at du er blevet gravid, men det ved du bedst selv om kan være en mulighed.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Hilsen Lea

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program