Angst mv og medicin

brevkassespørgsmål

Angst mv og medicin

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 7 år 10 måneder siden

Hej. Jeg er blevet mishandlet som barn og har nu PTSD og går hos en psykolog som foreslår anti depressiv medicin ( Cymbalta) mod angst. Hun er jo ikke læge og min egen læge er rigtig dårlig. Jeg ved ikke om jeg skal lære at takle angsten og PTSD´en via terapien. Jeg har det skidt og vil helst uden medicin. Hvad synes du? 

Svar: 

Kære du

Jeg har lidt svært ved at give dig et enkelt svar. Jeg tænker der skal en med specialviden indenfor PTSD, til at vurdere om du ville have gavn af medicin. Derfor mener jeg ikke at det er en opgave for egen læge. Umiddelbart ville jeg tænke det var bedre hvis du fik en henvisning til en afdeling med speciele indenfor PTSD, der ved mere om hvornår det giver mening at medicinere. Omvendt vil jeg sige at hvis din psykolog har masser af erfaring med PTSD kan hun måske være lige så god til at vurdere om medicin er nødvendigt som en psykiater og i så fald er det fint at din egen læge opstarter medicinen. Det løser så ikke problemet med at du er utryg ved din egen læge, men hvis du mener han/hun er elendig var det måske en mulighed at skifte?

Hvis enten din psykolog eller en psykiater vurderer at medicin kan være en hjælp for dig ville jeg takke ja tak til det. Jeg har ikke så meget erfaring med PTSD, men ved at man ved andre psykiske problemer kan have god gavn af at bruge kombinationen af terapi og medicin. Nogle gange kan det være svært at gå "helhjertet" ind i terapien pga angst, depression el lign. I det tilfælde kan det være godt at putte medicin ovenii en periode for at give et skub i den rigtige retning så du og psykologen får bedre arbejdsmuligheder. Overordnet er det netop terapien der skal hjælpe dig med at tackle problemerne på lang sigt. Medicinen kan bare støtte dig i en periode hvor det måske er svært at være i terapie. På den måde tænker jeg at terapien i visse tilfælde kan blive mere virksom eller gå hurtigere hvis man samtidig er på medicin. Om det gælder dig ved jeg dog ikke. Det skal en specialist have lov at vurdere.

Håber du får hul på det - med eller uden medicin.

God vind

Mvh Maria

 

Marias billede
Maria har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program