Angst, eller mere alvorligt?

brevkassespørgsmål

Angst, eller mere alvorligt?

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 8 år 11 måneder siden

forsHej,

Jeg skriver fordi jeg efterhånden ikke kan holde ud, at være i min egen krop.
Meget kort startede det med, at jeg for snart 4 år siden blev ramt af en maveinfektion som jeg stadig den dag i dag døjer med, jeg har været hos min læge flere gange, men er aldrig rigtig blevet undersøgt for det, han siger det bare er irretable tarme. Men her inde for sidste års tid, har jeg fået endnu mere ondt i maven, samtidig med at jeg tit får hjertebanken, jeg har for ikke engang 4 måneder siden fået en EKG og fået målt mit blodtryk, og hvad jeg forstod på min læge var der intet galt. På det tidspunkt var jeg stoppet med at dyrke motion i næsten 12 måneder, men så er jeg begyndte at cykle igen 5 gange om ugen ca 10km dagligt, og lige siden har jeg fået hjertebanken flere gange om dagen, jeg gætter ikke på jeg har overbelastet mit hjerte, selvom jeg et par gange om ugen har været oppe på min makspuls... Jeg tror selv jeg har angst, jeg er også begyndt at få ledsmeter flere gange om dagen, og ondt i begge ben når jeg slapper af. Og jeg er hele tiden bange for om jeg lige pludselig falder om med hjerteproblemer, eller om jeg har kræft i maven... Jeg ved efterhånden snart ikke hvad jeg skal gøre, har jeg angst eller er der måske noget om, at jeg har problemer med kroppen ? :-(

Svar: 

Hej med dig. 

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå at du døjer med forskellige symptomer og spekulerer på om det er fordi der reelt er noget fysisk galt eller om det er betinget af angst.

Generelt er det sådan at der er tæt forbindelse mellem krop og psyke, så de fleste vil når de har det dårligt psykisk, opleve at have forskellige fysiske symptomer. Nogle af de hyppigste er mavesmerter/susen i maven, forskellige smerter, hjertebanken, svimmelhed, svedeture, rystelser og kvælningsfornemmelse. 

Det du beskriver, kunne godt, som du også selv tror, være tegn på angst. Det lyder som om du er mere bekymret over sygdomme end man normalt er. Jeg forestiller mig at du sikkert godt ved at risikoen for kræft eller for at få hjerteproblemer er forsvindende lille når man er så ung som dig, men trods det lyder det som om at du ikke kan lade være med at tænke på det. 

Det lyder som nogle fornuftige undersøgelser din læge har lavet. Og man kan ikke overbelaste sit hjerte på den måde som du beskriver med cykling. Jeg tror ikke din krop fejler noget. Men det lyder som om at du skal have noget hjælp til at komme over hvad der lyder som sygdomsangst. Her kan din læge også hjælpe. Jeg synes du skal tage en snak med vedkommende og evt blive henvist til en psykolog hvis din læge finder det passende. Du skal nok komme over det, men det kan tage lidt tid, da du nok skal lære noget måder at tænke anderledes på og lære at genkende symptomer fra din krop og acceptere at de ikke er farlige. 

Jeg håber at du kan bruge mit svar og at du snart får det bedre. 

Med venlig hilsen

Morten

MortenSs billede
Morten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program