Afføringspiller

brevkassespørgsmål

Afføringspiller

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 11 år 9 måneder siden

hej jeg har anoreksi, og det har jeg haft i lidt over 1 år. de seneste 2 måneder har jeg haft et kæmpe overforbrug af afføringspiller. det var specielt slemt i sommerferien, fordi man gik hjemme hver eneste dag og de var nemme og tage der. men nu tager jeg dem ikke så tit mere, fordi jeg går i skole også vil jeg ikke tage dem.. men har altid taget omkring 20 til 25 par gang jeg tager dem.. men de seneste par uger. når jeg tager dem oså nogle timer efter begynder jeg at kaste op, og der er jo ikke rigtig noget mad i min mave, så jeg kaster masser af slim op.. jeg forstår virkelig ikke hvorfor jeg er begyndt at kaste op af det- er det unormalt ? jeg ved godt hvor skadeligt det er for ens krop. og det er derfor jeg ikke tager dem så tit mere, for vil gerne ud af dem helt.. men når jeg nu ikke tager dem i hverdagen, så bliver jeg helt forstoppede, til jeg slet ikke kan komme af med min afføring. men så nu tager jeg dem kun i weekenden for at få det ud af min krop.. men hvad kan jeg seriøst gøre for at jeg ikke behøver at tage de afførigspiller mere. hvordan for jeg min normale afføring tilbage hvis jeg overhovedet kan få det ? det er dulcolax som jeg har taget/tager.. jeg vil helst ikke til læge med det, fordi jeg er bange for at hun siger jeg bare skal i behandling for min anoreksi.. og det vil jeg ikke. jeg har kun været i kontakt med en læge da jeg fik diagnosen .. ellers har jeg ikke ville have hjælp. men er bange for at lægen vil sige jeg skal fordi jeg er meget undervigtig efter det der bmi.. men vil gerne ud af de afføringspiller- til min krop ikke tager helt vild meget skade, fordi jeg har været dum nok til at begynde påå afføringspiller.. jeg håber i kan svare på mine spørgsmål, for er lidt bekymret at jeg kaster op også.. Hilsen Felicia.

Svar: 

Hej Felicia.

Tak for dit spørgsmål. Jeg hedder Morten og er læge og vil gerne prøve at besvare dine spørgsmål. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes det er meget fornuftigt at du gerne vil holde op med at tage afføringspiller og jeg synes det er flot at du beder om råd.

Som du også selv er inde på, så er det et meget stort overforbrug af afføringspiller du har/har haft. Normalt anbefaler man at man tager 1-2 piller om dagen hvis man forstoppet. Du har altså taget over 10 gange så meget som det man anbefaler over en længere periode og det har altså desværre nogle negative følger for din krop. Når man tager afføringspiller forsøger ens tarme bl.a. at kompensere for diaréen ved at holde på væsken så når du ikke længere tager afføringspillerne så holder den for meget på væsken og man bliver forstoppet. Det tager tid før dine tarme har vænnet sig til at du ikke længere tager afføringspiller. Jeg vil foreslå at du over nogle uger tager færre og færre piller, for du skal jo af med din afføring, så tror jeg at du kan komme ud af det. Jeg tror godt at din afføring kan blive normal eller næsten normal igen, men det er desværre umuligt at sige fuldstændigt sikkert.

Hvad angår dine opkastninger, så kan det sagtens være at det er pga. afføringspillerne, men det kan også skyldes alt muligt andet. Når du nu (forhåbentlig) snart ikke længere tager afføringspiller så stopper opkastninger nok også. Hvis de ikke gør det, så er det jo nok noget andet. 

Jeg synes det er meget vigtigt, at du får snakket med din læge om dine problemer. Jeg er sikker på at din læge kun vil dig det bedste og kan hjælpe dig. Nu ved jeg jo ikke hvor slemt det er med din anoreksi, men det er en meget alvorlig sygdom, og når du nu er bekymret for din krops sundhed i forhold til afføringspiller så går jeg også ud fra at du er interesseret i at passe på den i forhold til din anoreksi. Jeg mener at der findes forskellige tilbud som ikke inkluderer indlæggelse på sygehus, men det ved din egen læge meget mere om. Det er altså om at få styr på den sygdom inden den løber løbsk.

Håber du kan bruge mit svar og lytter til mine råd. Held og lykke med det hele.

Med venlig hilsen

Morten

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program