4 dage siden stop med p-piller.
4 dage siden stop med p-piller.
Hej.
Jeg er på p-piller og har været det i 5 måneder. På min 5. pakke tog jeg den sidste pille i fredags. Normal plejer der at gå 2-3 dage til jeg får min menstruation, men den er stadig ikke kommet. Jeg har ikke glemt at tage nogle piller eller noget, og fik også min menstruation sidste måned. Men nu er det 4 dage siden jeg tog den sidste pille, og der er stadig ikke kommet noget, og jeg er ved at blive lidt bekymret, om jeg kan være gravid eller noget?
Jeg har regelmæssig sex med min kæreste.
Jeg håber du kan hjælpe med et svar.
Hej Rosa
Jeg har læst dine overvejelser omkring, om du kan være gravid, nu hvor din menstruation er udeblevet i 5. p-pillepause.
Hvis det er helt almindelige p-piller eller mini-piller, du tager, er det en helt almindelig bivirkning, at menstruationen kan udeblive eller 'springe over' i p-pillepausen. Det skyldes, at hele hormanbalancen ændres, når du tager p-pillerne regelmæssigt, sådan at du ikke får ægløsning. Ofte er menstruationerne væsentlig mindre end når man ikke tager p-pillerne, men nogen gange udebliver de helt eller kommer som små pletblødninger i andre dele af din p-pilleperiode.
Du har husket at tage p-pillerne og har haft regelmæssig sex med din kæreste. ( obs: Hvis det er mini-piller, du tager, så er det rigtig vigtigt, at der ikke går mere end 27 timer mellem indtaget af hver pille for, at der er beskyttende effekt).
Da du har mistanke om, at du er gravid vil jeg anbefale dig at tage en graviditetstest uanset hvad. Du kan bruge en hvilken som helst graviditetstest. Mistanken er selvfølgelig større, hvis du er begyndt at føle dig træt, have morgenkvalme, menstrationssmerter og/eller brystspændinger. Du er med stor sandsynlighed ikke gravid. Men hvis du skulle være det, er det vigtigt at have tid til at beslutte sig for, hvad der så skal ske, og p-pillebehandlingen skal stoppes.
Jeg håber, at du har fået svar på dine spørgsmål.
Mvh. Jens