Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Smerter efter fjernelse af visdomstand

brevkassespørgsmål

Smerter efter fjernelse af visdomstand

brevkassespørgsmål af
A
20 år
Oprettet 6 år 3 uger siden

Hej Niels Jeg fik fjernet en visdomstand her i mandags, og har været på smertestillende piller i 4 dage 4 gange om dagen. Jeg ved godt at der ikke er gået en uge endnu men jeg har stadig pænt ondt. Hvor lang tid er det normalt at have ondt efter sådan en visdomstand? Det ligner når jeg kigger ind i min mund at man kan se noget knogle der stikker op? Er det normalt? Er bange for det kan være det der Dry Socket. Kan det være det? Fordi det ligner bare st knoglen er blottet men samtidig ligner det også at der er en prop af blod som der skal være. Det ser lidt mærkeligt ud. Og det bløder overhovedet ikke. Og almindelige smertestillende piller kan godt tage smerterne. Er alt det jeg oplever normalt når man har fået fjernet en visdomstand?

Svar: 

Hej Alberte

Synd for dig, at du fik ondt efter din visdomstandsfjernelse, det er noget af det, der sker.

Jeg tænker, at svarene på dine spørgsmål er: gå hen til din tandlæge og få set på såret og spurgt om det hele derhenne. Det lyder ikke som om det er en dry socket, for den gør så ondt, at almindelige hovedpinepiller ikke kan tage smerterne. Når man har ondt i så mange dage efter en visdomstandsfjernelse er der ikke nogen standars-svar på spørgsmålene.

Så skynd dig nu til tandlæge.

Mvh Niels, tandlæge.

nielshansens billede
Niels fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program