To små knopper på penis

brevkassespørgsmål

To små knopper på penis

brevkassespørgsmål af
Mattis
17 år
Oprettet 6 år 6 måneder siden

Hej jeg har nu haft i ca. 2-3 uger haft to små knopper på penis. (Ca. På midten af penis.) De er ca. 5mm brede og buler lidt op. Fra tid til anden vil den ene knop have en skorpe hvor på den nogen gange sprækker og der kommer en gennemsigtig væske ud. Er det farligt eller skal jeg tage den med ro??

Svar: 

Kære M.

Det er altid vigtigt at holde øje med, om der sker ændringer i det kønslige område. Grunden til dette er, at man risikere at få en såkaldt kønssygdom, og de er meget smitsomme ved seksuel kontakt. Jo hurtigere man opdager der er noget galt, jo hurtigere kan man komme i behandling, og så undgår man at smitte andre. Så du skal have stor ros for at være opmærksom på dette.

Jeg tænker på ingen måde at du behøver at være bekymret for at det er noget farligt. Det tror jeg bestemt ikke. Og alle forandringer i skridtet (dette gælder både drenge og piger) behøver slet ikke at være kønssygdomme. Men jeg synes, at hvis man opdager noget som er anderledes, og især hvis det ikke er gået væk efter et par dage, så bør man blive tjekket hos egen læge. De er gode til at vurdere sådanne ting. Man kan desuden tage nogle podningsprøver fra såret som kan hjælpe med at fortælle hvad de små knopper er. 

Som en lille sidste ting vil jeg gøre opmærksom på, at hvis man vil minimere risikoen for seksualt overførte sygdomme, er den bedste metode at bruge kondom under hele samlejet. Det er især vigtigt at man bruger kondom hvis man har opdaget nogle forandringer i skridtet, så man ikke risikere at sprede en mulig kønssygdom.

Mvh Christine, læge. 

ChristineRs billede
Christine har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program