Skyldfølelse over brors død

brevkassespørgsmål

Skyldfølelse over brors død

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 12 år 2 måneder siden

Hej. Jeg mistede min bror for 4 år siden, efter en hård kamp mod kræft. Nu, fire år efter, har jeg den frygteligste skyldfølelse. Jeg føler ikke jeg hjalp ham nok, og var nok hos ham. Jeg synes det er dybt uretfærdigt, eftersom han har kæmpet mod kræften og mistet livet, at jeg så skal leve videre. Jeg kan ikke rigtig forholde mig til det. Synes det er mærkeligt det stadig er sådan, eftersom det jo er fire år siden, han er død. - Tror du det er normalt? Føler mig tabt bag en vogn og har mest af alt lyst til at give op.

Svar: 

Kære dig.

Gør mig ondt med tabet af din bror - jeg mistede også min bror i 2002 - grundet en trafikulykke. Umiddelbart tænker jeg, at du skal kontakte Kræftens Bekæmpelse. De har sorggrupper for pårørende, måske det var noget for dig.

At føle skyld når ens kære dør er helt normalt. Det gjorde jeg også i lang tid efter min bror skyld. Jeg var gal og ked af det samtidig og syntes det var min skyld han var kørt galt. Hvorfor havde jeg ikke ringet til ham 5 minutter før ulykken og bedt ham køre ind til siden - og hvorfor...........rigtig mange andre ting. Da min bror døde i 2002 manglede jeg også nogle ligesindede at tale med, der kunne fortælle mig, at de ting jeg tænkte og gjorde var normalt. Der var ikke nogen steder dengang. Men i 2004 oprettede jeg hjemmesiden Søskendekram - www.soeskendekram.dk hvor søskende der har mistet møder andre ligesindede. Måske du kunne kigge forbi, og se om det var noget for dig - eller tjekke facebook ud - for der er Søskendekram også inde?

Vi er alle unikke og din sorg er unik ligesom min. Man lærer at leve med sorgen - men det er ikke det samme som, at man lærer at acceptere den!

Du kan finde mig inde på facebook - du kan i hvert fald finde Søskendekram. Det håber jeg, at du vil gøre. For her er mange søskende der har været det samme igennem som dig - desværre!

Pas på dig selv og husk, at vores afdøde søskende ønsker, at vi lever livet og lever i nuet!

Kram
Charlotte Drue

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program