Hej med dig

Tak for dit brev.

Det virker til, at det betyder meget for dig at det går godt i skolen, hvilket er helt forståeligt. Selvom det kan føles sådan, er karakterer heldigvis ikke altafgørende og der er som regel mulighed for at rette op på det, hvis der er noget der ikke gik helt så godt som man havde håbet. 

Du skriver at du er bange for at du får dårlige karakterer og for, hvad dine lærere siger til skole-hjem-samtalen. Jeg forstår godt din nervøsitet, men jeg tror du skal prøve at tænke på det som en helt stille og rolig samtale, hvor du, dine forældre og dine lærere i fællesskab snakker om, hvad der går godt i skolen og hvilke ting der kan arbejdes med. Skole-hjem-samtalen er tænkt som en støtte til dig, hvor I snakker om hvordan det går i skolen og hvordan det går derhjemme. Selvom det godt kan føles lidt som en slags bedømmelse af dig, så er det ikke det det er. Til skole-hjem-samtalen kan du for eksempel også fortælle, hvis der er noget du ikke synes fungerer så godt, eller der er noget som går dig på i forhold til skolen eller derhjemme. Så det er ikke en bedømmelse af dig, men en fælles snak om, hvordan det går dig og hvordan du har det.

Du skriver også, at du blandt andet er bange for hvad din lærer siger, fordi du ikke deltager så meget i timerne. Jeg tænker, at det godt kan være en mulighed, at din lærer bringer det op til skole-hjem-samtalen. Men, som jeg nævnte før, så skal du prøve at se skole-hjem-samtalen som en hjælp og støtte til dig, og ikke en bedømmelse. Hvis din lærer bringer det op, tænker jeg det er fordi hun gerne vil hjælpe dig og snakke med dig om, hvordan du kan komme mere på banen, med alt det du ved. Heldigvis har du jo allerede hørt fra din lærer, at hun gerne vil have dig til at deltage mere i timerne - så det vil ikke komme som en overraskelse for dig, hvis hun bringer emnet op til skole-hjem-samtalen. Dermed ikke sagt, at det ikke stadig kan være ubehageligt for dig, at skulle snakke om det. Jeg tænker, om din nervøsitet kan have noget at gøre med at dine forældre skal med til samtalen og at du er nervøs for hvordan de vil reagere på det din lærer siger? Hvis det er tilfældet, så kunne det måske være en mulighed for dig, at prøve at snakke med dine forældre om det, din lærer har sagt, inden samtalen - måske vil det hjælpe på din nervøsitet og forhåbentlig vil dine forældre være forstående over for det.

Der er ikke noget at sige til, at du synes det kan være svært at finde ud af hvad man skal sige i timerne. Jeg tror der er mange unge, som har det på samme måde. Nu ved jeg ikke om det er sådan det er for dig, men for nogle kan det være svært at sige noget i timerne, fordi man har en følelse af, at der altid er nogle andre der kommer med det gode svar og man føler, at man ikke selv har så meget at byde ind med. Hvis det er sådan du føler det, så er det noget du kan prøve at forklare til din lærer, hvis du har mod på det - det kunne eksempelvis være til skole-hjem-samtalen. Forhåbentlig vil din lærer være glad for at du fortæller hende det, så I sammen kan tage en snak om, hvad I kan gøre, for at du får sagt noget mere i timerne - hvis du vel at mærke føler at det er et problem for dig og godt kunne tænke dig at sige mere. I forhold til, hvad du kan gøre for at få højere karakterer, så er det også noget du kan snakke med din lærer om.

Du skriver også i dit brev, at du har følelsen af, at din lærer synes du og dine veninder er irriterende sammen. Det er endnu en ting som jeg synes du skal tale med din lærer om. Det behøves ikke være til skole-hjem-samtalen, men kunne også bare være en dag hvor du lige har hende på tomandshånd. Så kan du prøve at spørge hende, om hun har tid til lige at snakke med dig om noget og så vil I forhåbentlig gå et sted hen, hvor I kan tale uforstyrret. Jeg synes det er vigtigt du lige får fortalt hende, at det den følelse du har. Du kunne også prøve at spørge dine veninder, om de har følt det på samme måde.

Jeg synes det er dejligt at høre, at du og dine veninder hygger jer og har det sjovt sammen. Samtidig lyder det til, at det nogle gange går dig på, fordi du gerne vil have at din lærer skal synes godt om dig og give dig opmærksomhed. Når du skriver det på den måde, lyder det for mig, som om, at du er lidt splittet mellem, at du på den ene side gerne vil have det sjovt med dine veninder, og samtidig også gerne vil gøre det godt i skolen og have anerkendelse fra din lærer. Du skal vide, at det er helt normalt at have et behov for anerkendelse - det er noget alle mennesker har, så det er du slet ikke ene om. Vi har alle behov for interesse og anerkendelse fra andre mennesker og brug for, at der er nogle der lægger mærke til os og ser det, når vi udretter noget. Nogle har et større behov for anerkendelse end andre, men det er et behov som er til stede i alle mennesker. Jeg synes dog det er vigtigt, at du husker på, at du er god nok, præcis som du er og at man ikke kan være god til alting - men man kan øve sig på de ting, man gerne vil være bedre til.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Mange hilsner

Freja