Skifte gym

brevkassespørgsmål

Skifte gym

Hej jeg stor i et stort dilemma. Jeg går i 2g på et gymnasium, hvor jeg ikke rigtig føler mig tilpas. Jeg går i den værste klasse der overhovedet findes, synes jeg selv. Jeg havde en rigtig god grundforløbs klasse, og så kom vi ud i vores rigtige klasser, det var godt i starten og jeg havde veninder og nogle at være sammen med. En af mine tætte veninder vælger så at skifte klasse, og det opløser den vennegruppe jeg var i. Jeg ender med kun at have en god veninde i klassen, og vi var sammen hele tiden. Jeg begynder så at date en fra min klasse, og da vi kommer i 2g sidder jeg sammen med ham, min veninde og hans ven. Min veninde følte sig nok meget udenfor, fordi jeg gav alt min opmærksomhed til min kæreste. Hun ender med at stoppe kontakten med mig ud af det blå. Jeg gør ikke rigtig noget ved det, og tænker hvis det er det hun vil, så lad hende. Hun snakker så dårligt om mig til de andre piger, og fortæller alt hvad jeg har sagt om dem, og det sjove er hun selv har snakket lort om de piger. Det gør jeg heller ikke rigtig noget ved. Magtede ikke drama. Så jeg ender med at sidde sammen med min kæreste og hans ven i et halvt år. Vi havde det rigtig sjovt sammen, og elskede at sidde med dem. Dog pjækkede de ret meget, hvilket de stadig gør. Så når de pjækkede sad jeg sammen med nogle piger, de var søde men som sagt slet ikke mine venindetyper. Så for lidt over en måned siden, slog min kæreste op med mig, og lad mig sige vores forhold var ret toxic. Efter vores brud er det stadig meget toxic, og han hader mig og synes jeg er klam, fordi jeg kan score og det kan han ikke. Jeg sidder nu med de kedelige piger i min klasse, og er ikke tilpas når jeg sidder med dem. Jeg keder mig virkelig meget i deres selskab, og synes det er svært at have en samtale kørende med dem. Føler jeg ligger meget energi i det, og får bare ikke den samme energi tilbage. Det også altid mig der skal starte en samtale med dem, hvilket er virkelig demotiverende. Det også hårdt for mig at se min eks kæreste i klassen, og bare kunne høre ham, hader at vi går i klasse sammen. Plus jeg går jo også i klasse med min eks veninde. Så er altid bange for når vi skal have gruppearbejde, at jeg kommer sammen med en af dem, hvergang mine lærer laver tilfældige grupper, har jeg bare lyst til at løbe ud af døren, for jeg frygter så meget at komme i gruppe med en af dem. Men som sagt er vores klasse også meget opdelt, og synes det er svært at komme ind på folk. Og det sociale påvirker også mit faglige desværre. Er også altid bange for jeg kommer til at sidde alene, for hvis jeg ikke lige hurtig er med de her piger, så de bare væk. Så føler jeg hele tiden er på overarbejde. Og bliver så misundelig på de piger der har en god gruppe eller en god veninde, de bare altid kan følges med og have det sjovt med. Så ja, jeg overvejer at skifte gymnasium. Ved ikke om det er muligt, men tror det er muligt, da der kun går 24 personer i den klasse, med samme linje som mig, på det andet gymnasium. Men er også bare bange for jeg ikke kan komme godt ind i den nye klasse, at jeg også bliver ensom der, de har jo allerede gået 2 år i klasse sammen, ved ikke om jeg tør at springe ud i det. Men alligevel gider jeg heller ikke være der hvor jeg er nu, men der hvor jeg er nu, kender jeg nærmest alle, og har jo den lille gruppe med piger, som jeg kan sidde ved, og er bare bange for hvis jeg skifter gymnasium at jeg så slet ikke har nogen at sidde med. Men igen det kan jo også være at det bliver bedre, ved bare ikke hvad jeg skal gøre. Hvad havde du gjort? Som sagt føler jeg mig bare alene, og synes ikke det er fedt at komme i skole, pjækker også rigtig meget, da jeg synes det er svært og gider virkelig ikke. Synes pigerne som jeg sidder med er flinke, men vi har bare ikke samme interesser, og vi er slet ikke hinandens venindetyper, eller jeg er ikke. Synes det er kedeligt at være sammen Med dem, og har det ikke sjovt. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har grint i min klasse, jo inden min kæreste og jeg slog op da jeg sad med dem. Føler også modulerne er langtrykkende, og det tager en krig at være i skole. Og føler mig bare så utryg.

Svar:

Kære Sofia.

Som du selv skriver, så er det noget af et dilemma du står i lige nu, hvor du er i tvivl om du skal skifte til et andet gymnasium eller blive på det gymnasium du går på nu. Jeg kan godt forstå at det må være svært, når man har en følelse af at stå lidt alene i klassen og at der ikke rigtig er nogle man klikker godt med - og jeg kan også godt sætte mig ind i dine tanker og overvejelser omkring det. Det er helt forståeligt at det påvirker dig på flere forskellige områder - blandt andet fagligt, som du selv skriver. Hvis man føler sig alene eller udenfor i det fællesskab eller den gruppe man dagligt indgår i, så er det naturligt, og forståeligt, at det er noget som kommer til at fylde meget i ens tanker og kan gøre det svært at fokusere på andre ting. Det lyder det også til at det gør for dig, da du skriver at du har en del bekymringer i forhold til dit sociale liv, f.eks. gruppearbejde (om du kommer i gruppe med din ekskæreste eller eksveninde), om du har nogle at følges med og sidde med samt hvordan du skal komme i snak med folk i klassen. Derfor synes jeg også at det er rigtig godt at du skriver ind her, da jeg tænker det er vigtigt at der bliver gjort noget ved situationen, så du ikke skal gå rundt og have det sådan - og det har du allerede taget første initiativ til, ved at skrive her til os.

I dit brev spørger du om, hvad jeg ville gøre i din situation. Jeg vil derfor beskrive mine tanker omkring situationen og fortælle hvad jeg ville gøre. Dermed vil jeg også komme med nogle forslag til, hvad jeg tænker du kan gøre ved situationen - men det er naturligvis helt og aldeles op til dig, hvad du vælger at gøre - og det tænker jeg er noget du skal beslutte med dig selv, ved at mærke efter hvad der føles rigtigt og måske tale med nogle omkring dig - men det kommer vi til.

Du skriver at du tidligere har gået i en grundforløbsklasse, inden du kom over i den klasse du er i nu. Du skriver også at du havde nogle at være sammen med i starten og at du var i en god venindegruppe - men, som jeg forstår det, at det blev opløst, da din tidligere veninde skiftede til en anden klasse. Det får mig til at tænke på, om det ikke kunne være muligt at prøve at komme i snak med de piger igen, som var med i den venindegruppe? Det lyder jo til at I snakkede godt sammen og havde et godt venskab, så måske kan det blive sådan igen. Det løser selvfølgelig ikke lige problemet med, at du er nervøs for at komme i gruppe med din ekskæreste eller eksveninde, når I skal lave gruppearbejde, men jeg tænker at det måske kunne være en løsning på dine bekymringer om, hvem du skal følges med og sidde sammen med.

Jeg ved godt at det selvfølgelig ikke er muligt at sidde sammen med din tætte veninde, som skiftede klasse, når I er i klassen og har undervisning - men jeg tænker ikke der skulle være noget i vejen for, at I kan sidde sammen, når I ikke er i klassen - f.eks. i pauser osv. Jeg kan ikke læse ud fra dit brev, om I stadig ses, men hvis ikke, så synes jeg da at det kunne være en idé at begynde på det igen. Jeg synes det er ærgerligt, hvis I er stoppet med at bruge tid sammen, kun på grund af at din veninde har skiftet klasse.

Hvis jeg stod i din situation, så ville jeg også prøve at tage en snak med eksveninden. Jeg forstår godt, hvis du ikke synes det er verdens nemmeste samtale at skulle have eller det måske føles en smule grænseoverskridende - og jeg forstår også godt dine tanker om, at du ikke har lyst til at der skal blive drama. Men jeg tror det er rigtig vigtigt at du og din eksveninde får taget en snak, så I får fortalt hinanden hvordan I har det og du får fundet ud af, hvorfor hun pludselig afbrød kontakten til dig. Måske er der sket en eller anden misforståelse mellem jer og derfor synes jeg det ville være rigtig godt hvis I fik talt sammen - jeg synes også godt du kan fortælle hende om, hvordan du har det og om dine følelser omkring at jeres venskab pludselig bare stoppede. Det lød jo til at I havde et rigtigt godt venskab. Jeg synes dog ikke det er i orden at din eksveninde har snakket dårligt om dig til nogle af de andre piger - ligesom jeg synes det generelt er en dårlig idé at tale dårligt om andre, bag deres ryg. Så - jeg håber det er muligt at du og din eksveninde kan genoptage jeres venskab - men jeg håber også at det bliver uden at tale dårligt om andre, mens de ikke er der.

Så er der det her med at du overvejer om du skal skifte gymnasium. Jeg synes det er nogle gode overvejelser du har omkring fordele og ulemper, så jeg tror sagtens at du vil kunne træffe den beslutning der føles rigtig for dig. Hvis det var mig der stod overfor den beslutning, så tror jeg først og fremmest at jeg ville prøve at snakke med nogle i min nærmeste omgangskreds om det. Det kunne eksempelvis være en af dine forældre, hvis det giver mening for dig at tale med dem om det. Jeg tænker, uanset hvad, at de skal med ind over beslutningen, hvis du vælger at skifte gymnasium, så derfor tænker jeg at det ville være en god idé at fortælle dem om dine tanker, følelser og overvejelser omkring det. Hvis det ikke giver mening, eller ikke er muligt, at snakke med dine forældre om det, så kunne det måske være en anden voksen som du har tæt på dig. Jeg tror det er vigtigt at du får talt med nogen om det, da det kan være rigtig svært at gå selv rundt med en følelse af at være alene, eller ensom.

Som du selv skriver, så er det ikke til at vide, hvordan det vil komme til at blive i den nye klasse, hvis du skifter gymnasium. Du ved hvad du har nu, men du ved ikke hvad du får - hvis det giver mening. Derfor ville jeg, hvis det var mig der skulle træffe beslutningen, nok også prøve nogle andre ting af først - og det med at skifte gymnasium ville nok blive sidste udvej, hvis det hele føles alt for svært at være i og man har prøvet alt andet. Jeg ville i første omgang prøve at se om ikke det er muligt at starte et venskab op igen med de piger som du tidligere har været veninder med, som er i din klasse. Samtidig ville jeg, som nævnt, snakke med eksveninden og prøve at finde ud af hvorfor jeres venskab pludselig stoppede. Derudover tænker jeg også, at det kunne være en mulighed at prøve at etablere et fællesskab omkring et eller andet bestemt, med de andre i klassen - for på den måde at få skabt en kontakt til dem og komme i snak med dem. Det er egentlig underordnet hvad fællesskabet handler om, det vigtigste er bare, at det er noget som alle der er med i det, interesserer sig for - på den måde ville det nemlig kunne blive omdrejningspunktet for snakken og det vil forhåbentlig gøre det muligt at få skabt en relation til nogle af de andre i klassen. Det kunne også være et mere bredt fællesskab, hvor alle på gymnasiet, som har lyst, kan være med. På den måde ville du få skabt nye relationer fra både din egen klasse og fra andre klasser. Eksempler på fællesskaber kunne være brætspil, klatring, løb, gaming, strikning, musik, koncerter - eller hvad man nu interesserer sig for.

I forhold til det med gruppearbejdet, så forstår jeg, som nævnt, godt, at tanken om at komme i gruppe med din ekskæreste (eller eksveninde) føles svær og ubehagelig. Jeg tænker det er helt naturligt at have det sådan, når man har haft en relation, som man pludselig ikke har længere - men det gør det selvfølgelig ikke mindre svært. Dog tænker jeg, at det føles ekstra svært lige nu, fordi dit og din ekskærestes brud stadig er ret nyt. Med tiden vil det højst sandsynligt komme til at føles mindre svært, når de mange følelser efter bruddet kommer lidt mere i baggrunden og du måske også får en ny kæreste.

Jeg håber mine tanker omkring din situation har givet dig noget du kan bruge og så krydser jeg fingre for at du finder en løsning på det hele og får det godt igen i dit sociale liv - enten i din nuværende klasse eller i en ny klasse. Vigtigst af alt, håber jeg du får talt med nogle af dine nærmeste om det.

De bedste hilsner Freja