six-pack

brevkassespørgsmål

six-pack

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 10 måneder siden

Hey, jeg er en dreng på 15 år. Min vægt er på omkring 60 kg. Højde: ca. 185. Jeg træner 3 gange om ugen, hver gang træner jeg mave og træner i "sæt". Jeg deler kroppen i to (maven og ryggen). Angående min mave har jeg hørt/læst, at man skal have ca. 10 procent krop-fedt og det er jeg langt fra og vil helst have six-packen inden 3-4 månede, da jeg skal på lejrskole. Hilsen fyren der ikke kun ønsker men gøre noget for den.

Svar: 

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål.

Først og fremmest vil jeg rose dig for, at du sørger for at holde dig selv ved lige. Det er vigtigt at dyrke motion.

Dernæst vil jeg fortælle dig, at din vægt er helt normal. Hverken for meget eller for lidt. 

De 10% du nævner, går jeg ud fra du mener skal være maks, for at opnå en tydelig six-pack. Om det lige skal være 10%, tror jeg er individuelt, da det kan placere sig forskelligt fra person til person. På nogen kan 10% virke som meget og andre kan have over 10% fedt, og virke slanke.

Men én ting er sikkert. Og det er, at man skal være meget slank omkring maven, for at opnå en tydelig six-pack.

Hvis du allerede træner mave 3 gange om ugen, og din vægt, højde samt alder taget i betragtning, vil jeg skønne at du gør hvad du kan for at nå dit ønske. Men om du kan gøre det indenfor den tid du gerne vil og om lige præcis din krop er bygget sådan, at du kan opnå lige præcis det du ønsker - det ved jeg ikke.

Du kan evt. kigge på min artikel om six-pack. Måske kan den inspirere dig og måske står der noget du kan bruge.

Under alle omstændigheder vil jeg ønske dig god træning og pøj pøj med projektet.

Bedste hilsner
Claus

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program