Sexualitet

brevkassespørgsmål

Sexualitet

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 6 dage 5 timer siden

Jeg er begyndt at onanere til gayporn og det synes jeg faktisk selv er ret mærkeligt. Jeg har kun været kærester med piger. Jeg har kun haft sex med 2 og det var begge to piger. Jeg kan slet ikke, og jeg mener slet ikke, forestille mig at være sammen med en anden dreng. Det tænder mig ikke at forestille mig selv gøre det. Men jeg synes det er frækt at se når andre mænd boller. Hvad er det lige der sker. Jeg forstår det virkelig ikke.

Svar: 

Kære Anonym

Tusind tak for dit spørgsmål. Først og fremmest vil jeg sige, at du er sej og modig, for at ville dele dine tanker og skrive ind. Det er helt naturligt at undre sig over sine lyster og følelser, især når de ikke passer præcis ind i det, man forventede af sig selv.

Det, du beskriver, er faktisk noget, som mange oplever. At tænde på at se noget i porno betyder ikke nødvendigvis, at man selv ønsker at udleve det i virkeligheden. Porno er en fantasi, og fantasier kan være anderledes end de ting, vi faktisk ønsker at gøre selv. For nogle handler det om nysgerrighed, for andre kan det være noget ved dynamikken, energien eller det visuelle, der tænder dem – uden at det betyder, at de er tiltrukket af samme køn i virkeligheden.

Seksualitet er meget nuanceret, og der er ikke kun én måde at være på. Nogle er heteroseksuelle, nogle er homoseksuelle, og mange befinder sig et sted midt imellem. Men det vigtigste er, at du ikke behøver at sætte en etiket på dig selv, hvis du ikke føler, det giver mening.

Mit bedste råd vil være at prøve at give dig selv lov til at være nysgerrig uden at dømme dig selv. Du behøver ikke at have alle svarene lige nu. Det vigtigste er, hvordan du selv har det, og hvad der føles rigtigt for dig.

Hvis du har flere spørgsmål eller tanker, er du altid velkommen til at skrive igen. Du er ikke alene om det her!

De bedste hilsner
Kasper

cyberhuskaspers billede
Kasper fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program