Hej med dig!

Tak for dit gode spørgsmål. Hvor er det fedt, at du føler, I kan tale om nogle dybere ting på efterskolen. Det skal I endelig blive ved med :)

Det er en rigtig spændende refleksion, du åbner op for. Det er svært at give et entydigt svar, da det er et spændende emne, som man kan spekulere over længe, og finde mange forskellige årsager til.

Når det kommer til drenge og piger, er der helt grundlæggende, fra naturens side, en forskel i reaktionsmønstre og udvikling. Jeg vil forsøge at svare på dit spørgsmål ud fra denne generelle forskel på drenge og piger, med det forbehold, at der helt sikkert er masser af drenge og piger, som adskiller sig fra noget af det - og det er ligeså rigtigt, som alt andet er. Ofte er drenge lidt langsommere om at udvikle sig, end piger er. Rent fysiologisk er det sådan, at drenge er senere om at fx lære at gå og tale som børn, end piger, og det skyldes måden, hvorpå de to køns hjerner er skruet forskelligt sammen. Derfor kan der nogle gange være forskel i måden, hvorpå de to køn ser på samme sag fra to forskellige sider, og særligt i en alder som din, hvor I stadig er i gang med at udvikle jer, og hvor der sker så stor en udvikling i både fysik og psyke.

Jeg tror, det er dét, der også kan være på spil i dit spørgsmål: nemlig at drengene ikke er helt så følelsesmæssigt udviklet, som I piger er. Derfor kan I piger måske nemmere tale ud fra jeres følelser og tanker i samtalerne om fx homoseksuelle forhold, men også i jeres måde at agere overfor hinanden, end drengene er i stand til. For drengene kan det måske føles mere fjernt at tale om lige præcis seksualitet, og tilkendegive deres holdning i sådan en kontekst. På samme måde kan det for jer piger føles naturligt at kysse og kramme hinanden, selv om I bare er veninder. For drenge ville kys og berøring nok nærmere betyde, at de var kærester og ikke bare venner, og dét tror jeg netop er fordi de er et andet sted rent fysisk, men bestemt også følelsesmæssigt i deres udvikling.

Den måde piger er veninder på og bliver tætte på er nemlig helt anderledes end den måde drengene er venner på. Ofte handler det måske mere om at være sej, når man er en dreng, og netop det med at have en anden holdning til homoseksuelle forhold, end at de er superklamme, kan gøre noget ved, hvordan de andre drenge opfatter én. Måden, hvorpå drenge føler sig tættere på hinanden i et venskab, er ofte ved at lave noget sammen såsom at spille fodbold, spille computer eller noget andet, hvorfor det ville være mere atypisk for et drenge-venskab, at der var kys og berøring, end det ville for et pige-venskab.

Drengene kan derfor måske føle det er "flovt" at synes andet, end at det er superklamt, og i virkeligheden kan det være fordi det er sådan, man passer bedst ind som dreng i en drengegruppe.

Så for at opsummere, så er piger og drenge bare forskellige rent følelsesmæssigt og i måden, hvorpå de agerer overfor hinanden og også er venner med hinanden på. For piger føles det ikke så fjernt at være fysisk tætte og intime med sine veninder, hvor det for de fleste drenge ikke er en grænse, de har behov for at bryde med. De er tværtimod ofte tætte med hinanden i et venskab på andre måder, og føler sig ofte tætte med hinanden når de laver fysiske ting sammen, nærmere end at have dybere samtaler og være kærlige rent fysisk overfor hinanden. Lige netop dette kan have noget at gøre med måden, hvorpå piger og drenge ofte opdrages forskelligt.

Ofte er sådan noget som at vise omsorg en kvalitet, som vi identificerer med at være en særlig feminin værdi, mens det at kunne klare sig selv og være stærk ofte identificeres som en maskulin værdi. Derfor er der gennem opdragelsen ofte nogle værdisæt, der bliver ubevidst plantet i vores opfattelse af de to køn, og netop dén opfattelse kan komme til udtryk i netop den situation, som du beskriver. Når I piger derfor finder det mere naturligt at være intime, kysse og kramme én af samme køn, tænker jeg, at det kan have noget at gøre med den helt grundlæggende oplevelse af at være kvinde, og hvilke feminine værdisæt der ubevidst forbindes hermed. Omvendt kan det på samme måde gælde for drengene, hvor det måske føles mindre maskulint at være fysiske med hinanden, da dette ikke er en "generel" opfattelse af, hvilke værdier der hører til at være en maskulin dreng. På den måde tænker jeg at sådan noget som opdragelse og kultur kan have en lige så stor indvirkning som de fysiologiske forskelle på drenge og pigers udvikling, som jeg nævnte tidligere.

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Det kunne være spændende, hvis du fortsatte refleksionen på efterskolen med drengene, og hører, hvad de tænker om forskellen: hvorfor føler de ikke, at det er naturligt at kramme og kysse deres drenge-venner? Hvorfor synes de, at drenge-drenge forhold er superklamme? Måske bliver du klogere ved at høre det direkte fra én af drengene.

Held og lykke med efterskolen! Bedste hilsner fra Vicki