Sexfantasier

brevkassespørgsmål

Sexfantasier

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 6 år 2 måneder siden

Hej cyberhus. Som de fleste fyre på min alder er jeg meget liderlig og må primært stille mine behov med højre hånd. Desværre opdagede jeg i en alder af 15, at jeg tænder på nogle syge ting, det vil sige SPH (small penis humiliation) og cuckolding (at se sin kone/kæreste kneppe en mere veludrustet og ofte sort mand). Jeg har kun prøvet SPH, men nu kan jeg nærmest ikke blive liderlig af porno eller sexnoveller, uden et af disse elementer. Og jeg hader det. Jeg hader mig selv og skammer mig hver gang jeg kommer af at se noget så ydmygende. Jeg har prøvet at sige til mig selv, at det jo bare er en fantasi, men det virker ikke. Det er jo sygt at tænde på den slags og også lidt udtryk for en underbevidst racisme. Jeg blokerer ofte pornosider, men falder altid i igen. Jeg ville efterhånden ønske at jeg var aseksuel. Hvad skal jeg gøre? Kan man komme af med en sex fantasi? Venlig hilsen mig.

Svar: 

Kæreste dig, 

Hvor er det bare godt, du skriver, for det er så vigtigt, der bliver snakket om lige de problemer og tanker, du beskriver. Du skriver flere meget vigtige ting, men de to problemer, jeg forstår, fylder meget hos dig lige nu er: at du har svært ved at blive tændt af porno uden de specifikke fetishes (lyster), som du kan lide; og at skammer dig så meget over din lyst, at du føler, der er noget galt med dig, og derfor gerne vil af med lysten. 

Seksuel lyst og særligt seksuelle fetishes er utroligt komplicerede ting, noget som ingen rigtig forstår, og noget som vi slet ikke snakker åbent nok om i vores kultur. Til trods for, at alle mennesker har deres egne specifikke lyster - som kan være RIGTIG specielle - så snakker vi ofte kun om den meget "almindelige" sex. Det betyder også, at alle de mennesker (rigtig rigtig mange mennesker), der har nogle lidt specielle og specifikke lyster, kan komme til at føle, at der er noget galt med dem, at de er mærkelige, forkerte og klamme. Der opstår en meget ubehagelig følelse i forbindelse med manglende anerkendelse af ens seksuelle lyster - nemlig skam. Og skam er giftigt! Ofte er skammen fjollet, for langt de fleste fetishes og lyster er fuldstændig harmløse - så længe to basic regler overholdes. Nemlig at alle, der deltager, er med på legen, og at det, der foregår er lovligt (kan noglegange overlappe). Hvis alle, der deltager i den seksuelle situation, gør det af fri vilje og har givet deres eksplicitte samtykke (altså sagt tydeligt JA), og det der foregår ikke er ulovligt (som pædofili for eksempel er), så er der intet forkert ved det, der foregår. Så kan det godt være, alle mennesker ikke kan lide lige præcis det samme, men der er heller ingen af os, der har præcis samme smag i is. Vi kan lide forskellige ting, og ligesom det kan være kompliceret at prøve at forklare, hvorfor en person kan lide blåbæris, kan det også være meget kompliceret at prøve at forklare, hvorfor man tænder på noget meget specifikt - for eksempel SPH, cuckolding, BDSM, rollespil, mad, dyrelyde, at gå med ble eller hvad det nu kan være. Der findes utallige "specielle" fetishes, som måske ikke giver mening for alle, men som giver nydelse til nogen. Og så længe de to regler overholdes, så er der intet i vejen for at udforske sine lyster. Nogle specifikke lyster, som dem du beskriver, er ikke nødvendigvis for alle, derfor kan det også være en lidt større udfordring at finde partnere, der er med på de ting. Men det betyder IKKE, at der er noget galt med dig og dine lyster - overhovedet. Det er IKKE sygt at tænde på den slags, faktisk tror jeg, der er rigtig rigtig mange mænd, kvinder og mennesker derude, der deler præcis samme lyster. Derfor vil min stærkeste anbefaling til dig også være ikke at være så hård ved dig selv, men i stedet omfavne at du er sådan et seksuelt menneske og har de fetishes, du har. På en måde, kan udforskningen af lidt anderledes fetishes være en åbning til en helt ny verden af nydelse, fordi det er så anderledes end det mere "almindelige" sex. Igen, der er absolut INTET galt med dine lyster. Og du kan helt sikkert finde partnere, der gerne vil være med til dem. 

Når det så er sagt, så kan jeg naturligvis ikke bestemme, hvad du skal tænke om dine egne lyster. Du skriver, at du skammer dig meget, blokerer pornosider og virkelig prøver at undgå disse specifikke lyster. Du beskriver også, at du har svært ved at finde lyst til porno, uden de fetishes. Det tænker jeg egentlig er meget naturligt. Ofte er det sådan med seksuelle lyster, at de først bliver rigtig svære at undertrykke, når vi netop prøver at undertrykke dem. Når vi prøver at ignorere dem, tænker vi endnu mere på dem. Præcis ligesom, hvis jeg siger til dig, at du ikke må tænke på en elefant, så gør du netop det. Hvis man for alvor skal lægge noget så ukontrollerbart som seksuel lyst fra sig, så må man nok i et eller andet omfang acceptere den. Jo mere, du kæmper imod den, jo stærkere bliver den. Til gengæld kan seksuelle lyster og fetishes sagtens ændre sig i løbet af livet. Måske du engang finder lige præcis disse to lidt kedelige, måske du engang bedre kan lide noget andet. Det er helt naturligt, det der foregår for dig, og det er helt okay, at undersøge sin seksualitet. Måske du kan prøve at øve dig i at acceptere disse lyster, undersøge dem når du føler lysten, lade vær, når du ikke føler lysten. Så er jeg sikker på, du nok på et tidspunkt får det fint med andre lyster også. Lysten forsvinder i hvert fald ikke, så længe du flygter fra den. Accepter dig selv, din seksualitet og de seksuelle lyster du har. Der er intet galt med dig, og det er ikke sygt. 

Jeg håber, du kan bruge mit svar! Skriv endelig igen, eller kom forbi i chatten!

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program