Sex

brevkassespørgsmål

Sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 5 år 4 måneder siden

Hej, jeg er en pige på 16 år og har lige haft sex med min ”flirt”. Da vi var færdige kunne vi ikke finde kondomet og vi tænkte med det samme om det var oppe i mig....jeg gik ud på badeværelset for at tjekke om det nu var rigtigt, og det var det. Jeg gik så ind til min “flirt” igen og fortalte det så til ham. Han spurgte så om han skulle tage det ud og det svarede jeg så ja til. Det var totalt  grænseoverskridende for mig! Men han fik det heldigvis ud igen. Det skal også lige siges at vi kun har haft sex 3 gange, og at vi  ikke er sådan rigtig kærester da jeg tager på efterskole... Jeg er en smule bange for om han vil droppe mig pga det.

Mit spørgsmål er så om det var den rigtig beslutning at tage ?

Svar: 

Kære du

Jeg kan godt forstå at du synes det var en grænseoverskridende oplevelse, for selv om man har haft sex, og på den måde jo været rigtig tætte, så er det selvfølgelig noget andet at han var tæt på den måde bagefter. Jeg tror ikke han dropper dig pga den her situation, og jeg vil være helt ærlig og sige at hvis han gør, så er han ærlig talt ikke værd at samle på. 

Jeg synes du gjorde det rigtige, for det er enormt vigtigt at du fik kondomet ud. Hvis du havde ladet det sidde, kunne du have fået en infektion, og det kan blive noget rigtig rod, med en infektion i underlivet. Så du gjorde det rigtige, og hvis din flirt har hjertet på rette sted, mener jeg ikke du behøver være urolig. 

Gode hilsner
Maya

Mayas billede
Maya fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program