Sex

brevkassespørgsmål

Sex

brevkassespørgsmål af
Maria
14 år
Oprettet 4 år 11 måneder siden

Hej jeg er pige på 14, og ved ikke om der også er andre det sker for, eller det kun er mig?! Men hver gang jeg hører, ser eller tænker på sex, få jeg meget udflåd. ER DET NORMALT !!?? Håber i kan hjælpe !

Svar: 

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan godt forstå at det må være forvirrende at opleve noget som du ikke ved hvad betyder. Du kan dog være helt rolig. Ud fra hvad du beskriver, så reagerer din krop på dine tanker om sex, enten når du ser, hører eller bare tænker på det. Det er en naturlig reaktion som kan være særligt kraftig i teenageårene, fordi din krop er ved at udvikle sig. Det øgede udflåd handler om at din krop bliver tændt, og derfor begynder at øge mængden af "smørelse" for at, fysisk, gøre sig klar til samleje. Dermed betyder det ikke at du skal dyrke sex eller er klar til det. Gennemsnitsalderen for sex første gang er stadig 16 år, men din krop vil stadig reagere når du bliver seksuelt ophidset (tændt). Rent fysisk sker der det, at der kommer mere blod ned i området omkring skeden, og det kommer så til udtryk som en fedtet gennemsigtig væske - som ligner udflåd rigtig meget. Det sker for næsten alle piger/kvinder (og ved drenge/mænd betyder den øgede mængde blod at penis bliver hård), og er helt normalt. 

Hvis du synes at det er alt for meget, så kan du overveje at bruge et tyndt bind eller lignende. 

Venlige hilsner,

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program