Selvmordstanker...

brevkassespørgsmål

Selvmordstanker...

brevkassespørgsmål af
camilla
17 år
Oprettet 6 år 3 uger siden

Jeg har gået i 3 år nu og kan se min veninde for mig som begik selvmord.. glemmer aldrig den dag! nu er jeg kommet dertil at jeg tror jeg er nød til at give op!!! jeg kan ikke magte livet mere og har faktisk gået og overvejet om jeg skulle hænge mig selv... for hverdag der går blir jeg mere og mere bevist om at det er det eneste og gør! der kommer flere sår på min arm!!!

Svar: 

Hej Camilla.

Først og fremmest skal du vide, at jeg synes at det er rigtig godt og modigt, at du skriver her i brevkassen.

Jeg er ked af at høre, at du har oplevet at din veninde tog sit eget liv. Jeg kan sagtens forstå, at du aldrig glemmer den dag. Det tror jeg aldrig at man kan når man har oplevet noget så frygteligt. Men jeg tænker også, at det ikke lyder godt, at du tre år efter stadig har det så svært som du beskriver. Både at du har selvmordstanker, og at du skærer i dig selv. Du har oplevet hvor frygteligt det var, da din veninde tog sit eget liv og har både set og mærket hvordan det påvirkede dig og hendes nærmeste. Så jeg kan godt forstå, at det har været og stadig ér hårdt for dig.

Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt at få bearbejdet nogle af alle de følelser du går med. Jeg ved også, at det kan være enormt grænseoverskridende at skulle fortælle om sine tanker og følelser men jeg tror, at det kan være med til at hjælpe dig. For mig lyder det til, at du kunne have behov for at tale med nogen om det. Jeg synes derfor, at det kunne være rigtig godt, hvis du kunne tale med dine forældre, en veninde, en god lærer eller din læge. Måske kunne du også have lyst til at komme ind i 1-1-chatten her på Cyberhus og tale mere om det? Ellers vil jeg også rådgive dig til at kontakte livslinien.dk, hvis du går og føler at du har lyst til at give op på livet. Man kan både ringe, skrive og chatte med dem derinde, de har meget erfaring med selvmordstanker. Jeg tænker i hvert fald at det er rigtig vigtigt, at du får talt med nogen om dine tanker og følelser. 

Jeg håber at du vil følge mit råd, og finde én at tale med.

Jeg vil ønske dig alt det bedste og huske dig på, at du altid er velkommen hos os på chatten.

De bedste hilsner,

Sabrina 

 

Sabrinas billede
Sabrina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program