Selvmord

brevkassespørgsmål

Selvmord

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 1 år 2 måneder siden

Tør ikke ringe til lægen. Men tror jeg har brug for det!

Svar: 

Kære du

Når livet gør ondt, kan tanker om selvmord fylde rigtig meget. Måske endda så meget at selvmord kan virke som den eneste mulige løsning. Hvis de gør det, er det helt sikkert vigtigt at få snakket med nogen, for jeg ved at der findes andre muligheder. 

Din læge, kan henvise dig videre til akut hjælp, hvis tankerne er ved at tage over. Så din læge, kan være et godt bud. Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er et stort skridt at tage, men husk at din læge er der for at hjælpe, og at h*n har med stor sansynlighed haft andre patienter, der har haft brug for hjælp til selvmordstanker. 

Men det afgørende er at du søger hjælp. Hvis kontakt til lægen, er for svært, synes jeg du skal overveje at ringe/skrive til Livslinien. Der kan du helt anonymt henvende dig, og tale med frivillige voksne der har god erfaring med i at tale med mennesker med svære selvmordstanker, og ondt i livet. 

Livslinien har åbent alle dage kl. 11-03, og du kan kontakte dem på tlf 70 201 201, og finde chatten via siden her 

Når du har valgt at skrive i brevkassen, tænker jeg at du stadig har et håb, om at du kan skabe en positiv ændring i dit liv. Jeg er sikker på, der stadig er håb, og jeg er sikker på du gør det rigtige ved at søge hjælp. 

Jeg håber det bedste for dig

Mange tanker Thea

Theas billede
Thea fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program