vise sig frem

brevkassespørgsmål

vise sig frem

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 12 år 2 måneder siden

Hej jeg er en pige på 11 år, jeg er meget tidlig udviklet, mine bryster begyndte at vokse, da jeg var 8 og jeg bruger BH (B75) Jeg er meget populær, blandt de store drenge på skolen, de vil gerne stå tæt på mig og snakker meget med mig. Nogle siger de gerne vil se mine bryster rigtigt og måske også "dernede", jeg har meget lyst til at gøre det, igår gik jeg med en fra 7 (jeg går selv i 5) ind på toilettet, jeg tog min bluse og BH af, han sagde at de var flotte. Jeg har meget lyst til at vise mig frem. Er det ok.

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå det kan være rart når drengene er interesserede i dig, men hvis jeg var dig ville jeg være meget forsigtig med at vise mine bryster frem. Det kan hurtigt ende i noget uoverskueligt og noget du fortryder.

Nogle drenge tænker kun på sig selv og deres egen lyst til at se bryster og er ligeglad med hvordan du har det. Så jo flere du viser dine bryster frem til, jo større risiko er der for, at du møder en dreng som deler oplevelsen med andre. Nogle drenge har en kultur hvor der er masser af pral og det de praler om i teenagealderen er især sex og piger.

I nogle grupper af unge kan sladder om piger og deres seksuelle adfærd give pigerne et dårligt ry. Et dårligt ry, hvor du bliver bagtalt eller set ned på, kan være rigtigt hårdt at skulle leve med. Ville du kunne det?

Det er dejligt, når drengene er interesseret i én og vil være i nærheden af én. Men hvis du finder ud af at det kun er dine bryster de er interesseret i, hvordan vil du så have det? Det er vigtigt at du ikke lader drengenes interesse blive for overvældende, men passer på dig selv.

Du er endnu så ung, det ville være trist, hvis du kommer til at sætte dig selv i en situation, som du ville fortryde. Det ville være trist hvis du i sådan en ung alder ender som hende, som viser brysterne frem på toilettet. Børn og unge kan være meget onde mod hinanden. Så pas på dig selv.

Håber at du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen Lisa.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program