At vaske sig

brevkassespørgsmål

At vaske sig

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 11 år 2 måneder siden

Hej Cyberhus. 

Jeg er begyndt at onanere og har lagt mærke til at, jeg har meget nakkeost under forhuden. Jeg ved selvfølgelig godt at, man skal vaske sig, men jeg er altså kommet bagud med det og har altså glemt at gøre det i noget tid. Men når jeg så er i bad og har tænkt mig at vaske mig derunder gør det ondt, fordi at jeg er så følsom under forhuden. Så mit spørgsmål er, er det meningen at det skal gøre ondt, når man vasker sig, eller gør jeg det forkert? Hvis jeg så gør det forkert hvad er så det rigtige at gøre?

 

På forhånd, tak!

Svar: 

Hej med dig

Det er godt at høre, du er opmærksom på din intimhygiejne, så vi vil gerne prøve at hjælpe dig, så det ikke er en ubehagelig oplevelse.

Som du selv skriver, er det vigtigt at vaske sig under forhuden, fordi "nakkeost" nemt kan samle sig der. Det lugter ikke så godt, så det er en god idé, at holde pikken ren. Du skriver ikke, om du har problemer med at trække forhuden tilbage, eller om det simpelthen bare er fordi, huden på din pik er utrolig følsom. I mit svar går jeg ud fra, du ikke har problemer med at trække forhuden helt tilbage.

Det er ikke meningen, at det skal gøre ondt, når man vasker selve pikhovedet (under forhuden), men mange oplever, at det er meget følsomt, og at man derfor skal vaske sig meget blidt. Du skal altså ikke gnubbe eller gnide for hårdt. Normalt er pikhovedet jo beskyttet af forhuden, og derfor er det utrolig følsomt, når forhuden bliver trukket tilbage. Hvis du oplever, at det gør så ondt, det er helt umuligt for sig at vaske dig, synes jeg, du skal bestille en tid ved lægen. Ellers skal du bare vaske dig meget blidt, og uden at sprøjte vand direkte på pikhovedet, da det også kan gøre ondt. Det er bedst bare at vaske pikken i rent vand, og alternativt i en intimsæbe. Normal sæbe og shampoo skal undgåes, fordi det her en forkert pH-værdi.
Husk at vaske dig under forhuden flere gange om ugen.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner

Tanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program