Urolig over penis størrelse.

brevkassespørgsmål

Urolig over penis størrelse.

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 12 år 5 måneder siden

Hej. Jeg er en dreng på 17 år (bliver 18 om en uge). Jeg tror min penis er alt for lille. I normal tilstand (hvis vi tager fra roden af) er den 4-5 cm. I stiv tilstand omkring 10-12 hvis man presser helt ned til roden hvor den starter. Jeg er ret bekymret, er i tvivl om jeg nogensinde får en kæreste. Jeg har været langt tid om at komme i puberteten, men at den stadig er så lille bekymrer mig ekstremt. er det normalt? hilsen den bekymrede fyr med den lille penis.

Svar: 

Hej fyr med lille penis, 17 år,

Lad mig starte med at berolige dig lidt, du har, som jeg ser det, intet at bekymre dig om. En færdigtudviklet gennemsnitspenis måler 12-17 cm i stiv tilstand (slap tilstand kan man ikke måle noget brugbart på). Den er først med mere eller mindre sikkerhed færdigtudviklet i starten af tyverne, og når du nu er kommet sent i puberteten, kan den sagtens nå at tage en slutspurt.

Når det er sagt, er den jo ikke meget under gennemsnittet nu, selv hvis den nærmere skulle være 10 end 12 cm. Og så må du huske at det i højere grad handler om hvad du gør med den, end hvor stor den er.

Og du skal nok få en kæreste... Det handler, lidt ligesom penisstørrelsen om selvtillid. Tro på at du er skidelækker og kan tricks, så kan du også. Det er jo ikke fordi at hun efter 3. date hiver bukserne ned på dig og finder målebåndet... Det tør jeg godt love dig. Det handler om, at du skal tro på dig selv.

Held og lykke med kærestejagten. Skriv igen, hvis der er mere du vil spørge om.

Med Venlig Hilsen

-Sune

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program