Udebleven menustration - tanker

brevkassespørgsmål

Udebleven menustration - tanker

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 9 måneder siden

Kære Cyberhus

Jeg er en 15 årige pige som skriver til jer, da min menustration Ikke er kommet. Jeg har normalt en cyklus på 21 dage, og den holder næsten stik hver gang. Men nu er der gået 28 dage og den er stadig ikke kommet. Mit spørgsmål er så, om det kan være mine tanker der kan gå ind og påvirke den, så den udebliver? Jeg er nemlig ret bekymret, for ca. 2 uger inden jeg skulle få min menustration, opdagede jeg en lille plet blos i mine trusser. Så jeg troede selvfølgelig at jeg havde fået det. Men der kom kun den lille plet og så var det væk igen. Jeg blev rigtig nervøs (er jeg stadig) over det, da det ikke er noget jeg har oplevet før. Men er der en lille mulighed for at det måske kan være mine tanker som påvirker min cyklus?

Hilsen den bekymrede

Svar: 

Hej bekymrede,

Jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret, når din menstruation pludselig udebliver, når den ellers er så præcis. Du skriver ikke noget om, at du har haft sex, så jeg går ikke ud fra, at det kan være grunden. Skulle du alligevel have været i seng med én, vil jeg anbefale dig, at få taget en graviditetstest :-)

Du skriver, at du ikke kan forstå, at din menstrution er udeblevet. Jeg kan berolige dig med, at det er meget normalt at pigers menstruation indimellem er forsinket/udebliver. Der kan være mange grunde til, at den ikke er kommet, da menstruation faktisk er meget nem af påvirke. Det kan være, at du har haft ekstra travlt i skolen, har haft nogle problemer derhjemme eller med en veninde, eller noget helt andet som har bekymret dig / påvirket dit humør. Som du selv skriver, kan tanker nemlig sagtens påvirke menstruationen. Udebleven menstruation kan også skyldes, at man har dyrket mere sport end man plejer eller at man har tabt sig. Der er rigtig mange ting, der kan have en betydning for at du ikke har fået din menstruation. Det kan også bare være, at din krop har "glemt" en menstruation, og du får din menstruation næste gang, som du ellers ville.

Jeg synes derfor ikke du skal være nervøs, men hvis din menstruation stadig ikke er kommet i løbet af en par uger, synes jeg du skal bestille en tid til din læge, så I kan få snakket om det, og din læge evt. kan komme med et mere konkret bud på, hvorfor den ikke er kommet.

Mange hilsner

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program