Ualmindeligt?!?!

brevkassespørgsmål

Ualmindeligt?!?!

brevkassespørgsmål af
Anonym
23 år
Oprettet 7 år 9 måneder siden

Jeg drømmer tit om sex og jeg tænker på sex rigigt meget af tiden, når jeg er vågen. Er der noget galt med mig, jeg er jo ikke teenager mere!??!

 

Svar: 

Hej med dig

Det er helt naturligt at du tænker på sex, selvom du ikke er teenager mere. De fleste af os vil have perioder (nogle lange, nogle korte) hvor vi er meget seksuelt ophidsede, og det er helt fint. Umiddelbart kan du ikke gøre så meget ved tankerne, og ofte bliver det kun værre hvis man prøver på at tænke på noget andet. Så giv dig selv lov til at have dine sex-tanker og drømme, og overvej om du måske skal bruge mere tid på at onanere eller kærtegne dig selv, f.eks. om aftenen inden du skal sove. Det kan også være at det er dit hoved som prøver at fortælle dig at du er klart til at få en kæreste (hvis du ikke har en), og så kan du jo overveje at være mere aktiv på den front.

Husk at der kan være forskel på at have mange tanker og drømme om sex, og så rent faktisk have lyst til at dyrke sex med en anden. Det er aldrig en god idé at hoppe direkte i seng med den første fyr der vil, uanset hvor liderlig du er, så jeg vil anbefale dig at være tålmodig (selvom dit sind og din krop måske er meget ivrige).

Jeg håber du kan bruge mit svar

Venlig Hilsen

Signe 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program