Tilfælde?

brevkassespørgsmål

Tilfælde?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 6 måneder siden

Hej :) 

Mig og min kæreste har ikke haft sex, men har dog lavet de andre seksuelle handlinger, oral osv.

For ca. En uge siden gjorde vi det, og jeg kom. Efter hun var taget hjem havde hun så onaneret. (Hun havde vasket hænder først) men er så i den her uge begyndt at kaste op.

Vi "var" selv ret overbeviste om at sæden Ik ville kunne "overleve" Sån, men da vi alligevel blev en smule nervøse ville vi alligevel være på den sikre side, og høre jeres mening om sandsynligheden for hun er blevet gravid? :i 

På forhånd tak, og fortsæt det gode arbejde.

Svar: 

Hej med dig.

Det er ikke rart at gå rundt og være bekymret for, om ens kæreste er blevet gravid, så det er godt, du skriver ind til os med dit spørgsmål.

Først og fremmest vil jeg sige, at sandsynligheden for, din kæreste er blevet gravid, er meget meget meget lille. Hvis hun har fået sæd på hånden, da I var sammen, burde det meste være væk, efter hun vaskede hænder, og desuden skal hun have fingrene langt oppe i skeden, da hun onanerede, for at overføre sæden til skeden med risiko for graviditet. Hvis din kæreste ikke har haft fingrene oppe i sin skede, men nærmere haft dem "udenpå" og leget med sin klitoris, kan sæden ikke være kommet op i skeden, og hun kan derfor ikke være blevet gravid. Det kommer derfor meget an på, hvordan din kæreste har onaneret. 

Hvis din kæreste stadig oplever symptomer som kvalme og brystspændinger, kan I tage en graviditetstest for at være på den sikre side. De kan købes på apoteket og i stort set alle supermarkeder. De kan også købes på nettet. Hvis I køber en graviditetstest, så husk at læse brugsanvisningen før brug, så I er sikre på at få det rigtige resultat. Din kæreste kan også bestille en tid ved lægen og blive testet der. Lægen har tavshedspligt, så hendes forældre ikke behøver at vide det.

Husk at man også kan blive syg og kaste op, uden at man er blevet gravid.

Jeg håber, I kan bruge mit svar.

Kærlig hilsen

Tanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program